Idag/igår kom mine to første tekster ind og ligge på Fyldepennen. Det fyldte mig med en ubeskrivelig barnlig glæde, så det kriblede i hele kroppen. Lige som dengang man var barn og havde fået lov til at blive oppe sent en aften og se en film i fjernsynet. Eller juleaften, når man spændt pakkede sin første gave ud og fandt ud af at det var det man allermest havde ønsket sig. Det var denne glæde der fik mig til at reklamere agessivt for mine tekster inde på debatten, hvilket jo er helt forkert, fordi det slet ikke er hvad debatten skal bruges til. Men det gjorde jeg ikke destomindre, hvilket jeg så sandelig også blev mindet om. Disse "belæringer" gjorde mig først rigtig ked af det. Jeg skrev en undskyldning på den bedste måde jeg kunne, men følte stadig ikke at det var nok. Jeg skammede mig sådan over mig selv og et digt blev til. Dog kunne jeg ikke skrive videre på noget andet, fordi stilen i de andre historier ikke var så trist. De søde mennesker herinde på pennen kæmpede dog en hård kamp (som jeg efter min egen mening ikke fortjente) på at bringe mit humør op igen. Og til sidst lykkedes det. Mange tak.
Jeg har også fået nogen/mange godt kommentare til mine tekster og jeg takker endnu engang af hele mit hjerte.
Håber at dagen imorgen bliver lige så lærerig, men ikke nær så trist eller glædelig.
Kærlig hilsen

Louise (Excelsia)