Idag var næsten en dag, som alle andre, bortset fra at jeg fik en snak, med en persom, som forstod at grave helt ind til det jeg gemmer i mit hjerte og fortalte mig alt jeg skulle gå efter denne ting. Dette gik lige i hjertet på mig og jeg takker denne person. Hvis han læser dette ved han hvem jeg mener. Hans ord kom så tæt på det jeg normalt holder gemt at tåre brød frem i mine øjne, fordi jeg vidste at det han sagde er sandt. Men frygten er der stadigvæk. Og mit hjerte føler sig krænket i mit bryst, fordi jeg lod nogen komme ind i det og se hvad det gemmer. Men jeg er glad fordi det ikke længere er så gemt, men vil alligevel pleje mit hjerte og fortælle det at det ikke skal føle sig krænket. Det er jo trods alt en del af mig.
Kærlig hilsen Louise