Da jeg vågnede, tænkte jeg; Åh bare jeg kunne grave mig ned, der er jo ikke noget at stå op til. Så ringede telefonen, og det var dig min elskede bror. Vi har ikke set hinanden siden fars begravelse, ja faktisk heller ikke talt sammen. I Julen skrev jeg 5 A4 sider til dig, jeg hørte fra din kone, men ikke fra dig. Du og jeg er stadigvæk 2 børn der råber på kærlighed fra vores forældre. Det er for sent nu hvad angår vores fælles far. Mit ønske er blot at få en lille bitte del af dit liv, jeg vil ikke tvinge dig, bare vide du er der. Jeg tror det er alle pigers drøm, det at have en storebror, og det er også min, selv om det i vores tilfælde er mig der er 5 mdr ældre end dig. Det jeg kender til dig,og især den time lange samtale vi havde for en 5-6 års siden, fortæller mig jo, at vi jo ligner hinanden meget. Det bedste for mig er at når du endelig skulle arve noget fra vore far, så er det de gode side du har arvet.
Jeg forstår godt du er skuffet og bitter, du har haft et hårdt liv, især din barndom og ungdom.
Lad mig bare komme dig lidt nær,lad os se om vi ikke kan glemme, hvad vore forældre gjorde mod os.
Jeg tror på det, bare det at du ringede idag, gav mig håb TAK