Kære Dagbog!
Igår gik det helt gal for mig!
Jeg var hjemme på orlov - og så ville jeg bare ikke mere!
Jeg forsøgte at sluge en masse piller, men Ronni blev min overmand!
Jeg blev hentet af nogle falck-folk, som tog mig ind på sygehuset!
Så her er jeg nu - og sidder, som jeg selv har sat mig!

Jeg har ikke noget terræn - det vil sige, at jeg ingen steder må gå! Jeg skal følges rundt af en plejer eller sygeplejerske - alt efter hvem der har tid!

Jeg er dybt deprimeret - og føler, at min verden ikke længere holder sammen på sig selv!
Jeg ved nu godt, at jeg har virkelig brug for hjælp.....
Jeg har forsøgt at holde mig stærk - både for mine indre kræfter, men også for omverdenen! Men jeg føler, jeg har fejlet, og jeg erkender virkeligt nu, at jeg er syg!

Jeg er ked af, at Ronni måtte kæmpe sådan med mig - det har han ikke fortjent!

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Mine hunde
- Plejepersonalet her på sygehuset!
- At der er internet på sygehuset
- At sove
KH Anja!