En veninde her på Pennen sendte i aftes en mail... nu havde hun fået sit digitalkamera, men at hun var godt irriteret, for hun kunne ikke finde ud af at forbinde det med computeren. Og så fløj mailene ellers frem og tilbage i et par timer.

Sådan nogenlunde gik det for sig :

Hvis du vidste hvor irriteret jeg er!!
Det sted jeg skal forbinde kameraet og computeren, kan jeg ikke finde indgangen til. Jeg har oven i købet haft en lygte til at studere hele computeren, og JEG KAN IKKE FINDE HULLET!!!

Mig ned på knæ, for at se hvilket "hul" mit stik sad i, og mail tilbage, at mit sad i anden række til venstre fra oven.
Næste melding... hun kunne kun se to, og der var en ledning i hver... og så grinede vi.
Jeg mente nu ikke det kunne passe, men der VAR altså kun to ledninger og ikke flere huller.
"Hvor er det dog irriterende, jeg er helt VILD efter at komme i gang. Hvor kan det hul dog gemme sig??? "HJÆÆÆLP," skrev hun.
Jeg forstod ingenting, men vi var da rørende enige om, at kunne nogen se vores mail, ville de nok grine sig ihjel, men at vi heldigvis også kunne grine af os selv :-))
På den næste mail oplyste hun, at hun havde fundet et mærke med tre papegøjer,og skrev at hun var ved at få vilde fantasier om at hullet gemte sig bag de åndsvage fugle, og vi fik et nyt latteranfald. Jeg foreslog hun fik sin søn til at se på det. Nej så ville han se medlidende på hende, og hun ville blive irriteret over ikke selv at kunne finde ud af det. Derefter en melding om, at nu gik hun altså ud og åd 30 småkager, og håbede jeg i mellemtiden ville finde ud af noget :-)
Jeg havde kun en løsning, at hun måtte have en forlængerledning, med flere stik??
Hun mente det var helt til Klods Hans det her, og HAVDE tænkt på at hullet allerede var optaget... nyt latteranfald...
Hendes mand havde foreslået at hun nok skulle have en ny fladskærm for at kunne forbinde kameraet, og hun skrev grinende "Han ved endnu mindre om teknik end jeg, men lad ham blive i troen, så får jeg en ny computer."
(Jeg havde stadig ingen mistanke om hvorfor hun kun kunne finde to huller):-)
Flere mails fløj frem og tilbage, og det eneste vi fik ud af det, var latterkramper.

Her til morgen kom næste mail... GÅDEN ER LØST!!! HULLET ER FUNDET!!!
Jeg har set bag på SKÆRMEN... ha ha ha! En rigtig molbohistorie, sluttede hun.

Og tilladelsen til at skrive i dagbogen er givet :-)