Hej dagbog, - Jeg var henne for at sætte et lille gravlys på mors grav. Jeg ved, at hun ikke det store.. at hun valgte som hun gjorde fordi hun ikke ville være til besvær. Det ville hun aldrig. Måske er det også åndsvagt med et gravsted. Jeg mener, hun er med mig overalt. Hun har været min klippe altid. Uanset hvor mange der har været efter mig, og hvor meget jeg blev holdt udenfor. Jeg har aldrig drukket mig fuld. Jeg har aldrig røget eller taget stoffer. Hun mente altid at jeg kunne være blevet til meget mere, men der var aldrig noget press fra hendes side til at blive det. Gør hvad der gør dig glad. Jeg bære hendes ord, og alt hukommelsen om hende.. alt lægger udenfor gravstedet. Som jeg ser det, hvis folk har været noget for nogen, så bære vi rundt på dem alligevel.. grav eller ej. Hun mente at det ville gå lidt væk, fordi det gik det med hende og hendes mor, - men Det var noget andet.. hun fik os..en familie.