Hej dagbog, - i dag laver jeg Pizza til min far og mig. Jeg var så i føtex, efter jeg havde været hos ham i middags.. da jeg kom ud til min cykel, så stod der en lille spinkel kvinde og diskuterede med en kraftig mand... lige ved min cykel.. Det lød ret pinligt.. hun havde vist gjort ham opmærksom på, at hun havde været tæt på at cykle ham ned.. sikkert fordi han ikke så sig for.. det er der mange der ikke gør.. og nu var han så blevet vred.. og havde passet hende op, for at fortælle hende.. at hun ikke skulle blande sig i hans anliggender.. Ih guder.. Hun sagde.. okey, så må jeg jo bare cykle dig ned næste gang..og han havde ikke rigtig noget svar, ud over at var sur over, at hun havde sagt noget til ham.. Jeg tænkte, jeg gider ikke blande mig i deres tidspilde.. Hun er kvinde, hun er stærk nok! - hun skal nok klare den...så jeg tog min cykel bag hende, og kørte hjem.

18:57 på vej hjem, var der en kvinde vis øjne var på hendes cykelkurv, og det der var i den.. hun skulle svinge, rundt hvor jeg kørte ligeud..jeg kunne se, hun ikke så mig..så jeg bremsede, så vi ikke endte med at køre ind i hinanden.. jeg kunne ha sagt noget til hende.. om at se sig for, når man er på vejen.. men nej, - det ville være at spilde min tid..folk, uanset om det er mænd eller kvinder.. går og køre med hovedet under armen her..og de kan ikke tåle at man påpeger det.. så jeg ville ikke få noget ud af, at sige det til hende.. Der var ingen tilskuer... hvis man skal sige noget, så skal det være fordi der er tilskuere på.. også handler det ikke om idioten der ikke kan forstå budskabet, fordi denne er i ilden.. som om sige.. men om at få tilskuerne til at tænke over, at de måske gør det samme.. Der er også derfor jeg helst debatere med tilskuere..for jeg kan ikke bevirke, at folk der er i deres følelser.. pludselig bliver klogere.. men dem ude omkring, der ikke er fanget i følelserne... dem er der håb for.