Hej dagbog, - Jeg kommer lige hjemme fra mine forældre først..Mor blev ikke tilbudt andet end hospise, - Ikke mere behandling.

Jeg lavede Risengrød til min far, og det var ret godt.. min mor fik også lidt, - men hun spiste kun meget lidt, af det lidt hun fik. Gode tanker og bøn har aldrig virket, sådan fungere virkeligheden ikke.

Jeg gik så i føtex, - udenfor stod en ung mand fra redbarnet. Han spurgte om han måtte spørge mig om noget, - Jeg konstaterede "red barnet" til ham, og sagde så, at han ikke ville få noget som helst ud af det! - om jeg da ikke havde børn? - Nej. Om jeg så ikke alligevel kunne lide dem.. Næ, ikke nødvendigvis. Hvor gammel jeg var, - 46! oh, han troede jeg var omkring de 25, efter mit udseende. Så sagde jeg sandheden til ham, - havde du været fra kraftens bekæmpelse, så ville du ha haft en chance.. Min mor ligger for døden af det derhjemme.. Men jeg kan ikke gå op i alt i denne verden.. og da jeg ikke har børn, er det ikke noget jeg går op i!!! - Jeg sagde ikke, at man kunne samle dem alle, og riste dem over en sakte ild.. For det handler ikke om had, - men om, at man ikke kan beskæftige sig med alt, - i sær ikke, når der er vigtigere ting i ens verden.

Jeg forventer heller ikke, at enhver går op i kraftens bekæmpelse.. selv om alle er i risiko, - imodsætning til børn.. alle er ikke i risiko for at få børn.

nå, men han ønskede held og lykke med min mor, - jeg sagde, at der ingen chance mere var for hverken held eller lykke.. kun hospice, - men min mor ville ikke på det, selv om hun mente at så skulle far der ikke passe hende.. MEN FORHELVEDE DA! Du har passet os?! og Hvem skal han så snakke med?! Jeg prøver at bekæmpe hendes selvødelæggende tanker.. Der fortæller hende, at hun kun er til besvær.. selv om hun reelt set er elsket af hele familien, og ingen af os vil undvære hende.

Jeg har brug for lidt musik, - It's A Hard Life af Queen.