Michelles elskede hund kom i første omgang ned til Sønderjylland til Andrés far. Den hund de havde i forvejen kunne ikke acceptere den, så de lod den komme på prøve ved hans kones psykiske syge nevø. Det viste sig at være en gave for livet. Fra at være en indelukket mand der ikke havde den store kontakt med omverden, og så til at blive tvungen ud af hans bubbel pga., Betty skal luftes. Han er livet op og har en helt anden hverdag i dag. Det synes jeg er fantastik. Andrés fars kone har en gang imellem sendt billeder af hende, men i går sendte hun en video - hvor jeg for første gang så hende "live". Må blankt erkende at det kostede et par tåre, og minder på nethinden.
Var til vægt kontrol ved min sygeplejerske i går. Ikke godt. Sidste gang havde jeg taget 600 gram på 2 måneder, selv om jeg troede at det var mere. Men den sidste måned har jeg taget 5 kilo på. Jeg ved at jeg har trøste / løste spist, men 5 kg. Hmm. Fik en snak om Ibuprofen. Hun kunne se at sygehuset havde taget det af min medicinliste - hvilket jeg er lidt træls over. Hun gav mig en recept på 30 stk. og bad mig om at bestille en tid ved lægen. Første tid er den 4/10. Men hvis det forsætter så massivt - må de give mig en akut tid.
Som den klovn jeg nu er, så fik jeg en kost i hovedet i haven i går. Jeg har det med at komme til skade hvad end jeg laver. For nogen måneder siden fik jeg en grev imellem min sko og fod. Det gav dog ikke den store skade. Kort før det skar jeg mig da jeg skulle skære løg, men heldigvis ikke til at jeg skulle syes. Men det skulle jeg for et par år siden. Jeg skulle lave brunkål og en hvidkål kan være svær og dele, så jeg tog en af Claus slagterknive og vupti. Det kostede en tur på skadestuen og et par sting. Grundet den blodfortyndende medicin, er jeg meget modtagelig overfor blå mærker. Claus er overbevist om at hvis jeg skær mig, så forbløder jeg. Kan ikke andet end smile af hans bekymring.
Vi skal til klarsyn sammen med min svigerinde på torsdag. Har prøvet det før og synes at det er meget spændene.