Ligger på maven efter en velfortjent omgang aftensmad i selskab med en god kollega. Bedre end ventet.
Vi fik snakket.
Han er god.
Handlede blandt andet om, at jeg nu har støvet noget op, som er godt for mig, men også at jeg så brændt så det er svært at overgive mig.
Han må træde i karakter stille og roligt og bare blive ved med at rykke frem på banen.
Men, det skal han også nok.
Det er jeg ret sikker på.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.