Hej dagbog, - Jeg har forsøgt at analysere mig frem til et svar omkring ham der sad ved kassen i den butik jeg handler ind i. Jeg har svært ved at lade det lægge, før jeg har et svar. Min analyse af hvorfor, jeg har svært ved at lade det være er, om jeg skal føle mig trådt på eller smigret.

Sagen er som sagt den, at da jeg havde betalt for mine vare, og stod og smed dem ned i mit indkøbsnet, så sagde ham bag kassen, at han troede mit bælte var gået op. Jeg sætter aldrig den sidste rest af det ind i siden, - så længe det er lukket er det fint. Jeg er ikke typen der gør op i at se pæn ud, - tvært imod. Anyway, - Hvad får en mand til at kommentere det hos en anden? - jeg kigger aldrig efter den slags hos andre. Jeg spurgte min hjælper hvad hun syntes, for jeg mangler et andet perspektiv..

Hun sagde med det samme til mig, at han lyder som om han er "bøs" - anyway. så snakkede vi kort om de bælter vi begge har..han sagde, at han også havde nogle af dem, som jeg har...

Min indre jesters svar er kun..hvorfor det betyder..hvilket leder mig tilbage til begyndelsen.. how do i take it? det var en uvant situation, og jeg havde ikke et svar parat...det var ikke et scenarie, jeg havde pre kørt igennem i hovedet..for effektiv kunne håndtere det, som så meget andet..som så meget andet..Hvis A, - så B - det giver mulighed for svar C - D eller F,. - Hvis C så..Hvis D, Så..og hvis F...

På samme måde, når folk F.eks dagligt spørger "hvordan går det" - så ryger det ud af mig, uden at tænke videre "jeg lever endnu" - det er indstuderet, og der er ingen tøven. Pedellen griner hver gang han overvære det ..han kender mit svar ..og har lagt mærke til, at det altid er det samme..

Den mest vittige er, hvis folk der passere siger "goddag" - så er det bedste svar et "farvel" - så har vi starten, og slutningen på den mindst mulige samtale.