Klokken ca 19 skrev Atleten, at han havde lånt en bil og ikke skulle hentes.

Vi snappede frem og tilbage - følelsen var sådan lidt - hmmm...!

Dukker han op? Dukker han ikke op?

Hvordan kan man gå fra at være ensom og uden venner til at have lånt en bil over to dage?

Made no sense..

Klokken blev lidt i ni, sendte ham min adresse i en SMS og bad ham give besked når han vidste ca hvornår han ville være her. Intet svar.

Det endte som jeg havde fornemmet da jeg gik med hunden omkring kl 22. At han ikke ville dukke op. Hvorfor ellers ikke bare skrive og svare? Ganske rigtigt - ingenting fra ham. Han så de to snaps jeg sendte, men skrev aldrig. Jeg tænker jeg har hørt det fra jeg skulle. Well, og så har jeg så prøvet at blive brændt af også. That's a first.
Træt helt ind i knoglerne, men jeg skal også bare være hurtigt færdig med dagens arbejde, og SÅ ned og have et hvil tror jeg..