Hej dagbog, - Det var der en der sagde til mig i dag på arbejdet. Jeg har altid gerne villet være klog, men jeg ved også, at jeg aldrig bliver det. Jeg har en tørst efter viden, der bare ikke kan slukkes. Mit svar til ham var, at så havde han da et kæmpe problem, hvis jeg er den klogeste. Mange render rundt med den der..du er klog, - Okey, i forhold til hvad? tænker jeg altid.

Så var der i går en kvinder der talte til mig kort i bussen. Hun sidder bag kassen i fakta, og jeg har snakket med hende kort, når hun var bag kassen. Hun kunne kende mig, - jeg sagde til hende, at hun var den bedste til det i fakta, da hun altid er frisk. Hun sagde tak, og ja snakker gerne med alle, sådan er hun bare... - Men hun kan huske mig, efter 6 måneder hvor hun ikke har været på arbejde. Jeg ville gerne date hende, men ja..A: jeg ved ikke om hun er single, B: jeg kan ikke snakke om sådan noget, når hun er på arbejde..C: Jeg trænger ikke til at blive skuffet yderligere.
Kunne hun huske mig? eller snakker hun bare med alle...Min hjerne falder altid i den salgs spørgsmål..hvor jeg rationelt prøver at afkode alting bagefter..