En fin begravelse, som egentlig var en bisættelse. Bagefter suppe kage og kaffe. Fint nok. Præsten kom. Fin fyr, lidt den nervøse type. Jeg ved ikke om han forstod min humor, men han kunne godt lide suppen. Barnet opførte sig pænt og var det smukkeste menneske tilstede. Han græd da han skulle puttes , lille fyr. Jeg har det også nedern og gider bestemt heller ikke på arbejde i morgen. Men jeg gider heller ikke være her hjemme... Hvad gider jeg så? Ikke en f... Skid. Om jeg nogen gang begriber hvad vi render rundt og fortager os og hvad meningen er, ved jeg virkelig ikke. Lad mig bare sove til jeg gider så op.