12 år siden

howareyoui'mfinehowareyoui'mfine

Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
11 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
6 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
9 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
3 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
Udgivelse - proces og drø...
Ansu Orheim ...
1 måned, 29 dage siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
8 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
The same old storie
Julia Stampe
6 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
4 måneder, 12 dage siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
10 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
9 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
11 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
Flytning
Hanna Fink (...
7 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
10 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
Start?
Christian Ba...
9 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
7 år siden
Damn som tiden går. Har siddet på British Library i dag og tappet løs på ansøgninger og andet krea-shit. Et dejligt arbejdssted. Kaffen er god og frokostsuppen billig (og lidt smagløs).

Jeg er lidt skuffet over mine egne engelskkundskaber. Jeg har ellers altid regnet mig selv for god i den afdeling. Jeg har boet i USA, rejst en del, men det meste af det jeg kan kommer nok fra min grådige konsummering af diverse film, serier og ikke mindst bøger. Men for tiden føler jeg, at jeg går rundt med en bagekartoffel i munden. Har aldrig haft det sådan før. Jeg har diagnosticeret det 'dialektforvirring'. Altså først var der skoleengelsk. Så var der dreven amerikaner engelsk. Sådan sydstats. Det var der jeg boede. I 'The Panhandle', Florida. Min accent er helt klart amerikansk... og jeg synes, hvis jeg selv skal sige det, langt væk fra danskeraccenten. Kan høre på K's engelsk at hun laver den klassiske med at snakke engelsk lidt syngende som nordmænd snakker norsk, if you get the picture. Ikke at det er forkert.... i mine ører klinger det godt nok lidt irriterende, men tror ikke englændere har noget imod det. Jeg snakker selv mere ud af landevejen, flydende uden de der norske fjeldtinder og udsving. Men min accent forstyrres af det britiske engelsk. Lige pludselig opstår der forvirring i mit svælg. Mine sprogører gnasker på ordene de hører, som så glider velfordøjede ned i min mund.... men her opstår der en omgang mashed potato poTAto... (ok fungerer kun når man siger det). Men sådan en same, same, but different-feel. Og ud kommer noget, som ikke helt kan bestemme sig for om det er britisk, amerikansk, danglish, spanglish eller hva' faen.

Og så er der de der helt engelske ord... dem som gør briterne britiske... de er stadig nogle mystisk smagende pastiller i min mund.... omend jeg elsker lyden af dem, så kan jeg ikke rigtig sige dem uden at føle mig phoney. Det er ord som 'sodding'..... 'the sodding tube broke down'..... eller 'bloke'....' he's a nice bloke'. Og et favoritord: 'Gobsmacked'.

Og så er der the cursed curtesies..... den mest forhadte: "How are you". Det er især O'Malley der er ved at drive mig til vanvid på den konto. "how are you?... hurtigt efterfulgt af... what are you up to today, how you been, what are you doing tonight?, what have you done today... osv. Det daglige forhør er ved at drive mig til vanvid. Og jeg er alt for langsom om at svare. Enten får jeg svaret 'fine'.... og så når jeg ikke at spørge tilbage (hvilket caster mig som uhøflig)... og så hagler spørgsmålene ellers ned over mig. Det er storslemt med ham. Men generelt hader jeg bare den der hurdle der hedder "howareyoui'mfinehowareyoui'mfine". Pisseirriterende. Noget andet der nogle gange hyler mig lidt ud af den er Abi's og O'malley ekstreme interesse i mit datingliv. Var på den der date sidste uge... og de spørger til det HVER dag!

O'm:"oh so how was your date"
Mig: "it was good, really nice, went to Camden Town"
O'm:"so you gonna see him again"
Mig: "dunno we'll see"
O'm:"oh, so your waiting to see if he calls you back" (virkelig klichéagtig antagelse her)
Mig: "erhm noo.... just dunno yet"
O'm: "so you took the last train back?"
Mig: "ehr, something like it"
O'm: "ahh"
Mig: "?".... (pushing it dude, stop snooping)

Det her var om søndagen... han havde sikkert glemt, det forhør han lavede af mig på trappen da jeg kom hjem fra daten, hvor han skulle have alle detaljer om præcis hvor vi havde været, og hvad vi havde lavet.

Abi: " so Mike told me you and A went on a date thursday" (Mike er A's ven og arbejder under Abi)
Mig. "ah yeah we did"
Abi "he told me A said it went well"
Mig: "ehrr, ah yeah it did"
Abi: "so Mike told me A just bought this flashy new apartment in New Hampstead"
Mig: "ahm okay?"
Abi: "so he's loaded?"
Mig: "woulden't know, if you say so"
Abi: "that's great, you should defintely cook your risotto for him"
Mig: "ehrm?"...... og jeg kan høre de irsk-katolske bryllupsklokker ringe så højt inde i Abi hoved, at det alligevel ville overdøve alle former for uddybelse af situationen..... selvom Abi er den er Londonske storby-karrierepige, så er hun ved at blive lidt desperat over, at være fyldt 30 uden at være blevet gift.

Abi: "so you're going to see him again...? Mike just found out today that you're my housemate, so he's a bit worried"
Mig: "worried???"
Abi: "he's just really, well, particular about not making things complicated - mixing up friends, work and lovelife"
Mig: "????... "
Abi: "because he works for me, he's worried that I'll be pissed if his friend hurt you or something"
Mig: " It might me the other way around.... who knows?... well, let's not make it complicated"
Abi: " I know. I just don't want to be the middleman"
Mig: ( inde i hovedet: WELL, THEN DON'T BE!")'

JEEEEEZ, altså. Kender nærmest ikke de her mennesker, jeg skal bo her til jul, slap nu af allesammen, fem fjer,10 høns og alt det

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget howareyoui'mfinehowareyoui'mfine er publiceret 08/11-2011 19:58 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.