Hej Victoria, titlen er meget dækkende, du fører på barndommens vinger her. Sød og rørende tekst om al barndommens troskyldighed og de enkle valg fremfor de mere komplicerede senere. Især synes jeg dine iagttagelser med at se op til de store er gode, og så når man selv er stor, så ser man op til noget større. Den glider også i et godt sprog, eller flyver, skulle jeg måske sige :-) VH Mons

Hej Victoria :)
Utroligt smukt digt. Dette digt fangede mig med det samme. Ikke kun fordi at jeg selv er igang med at skrive om denne 'nat', men fordi at digtet fanger mig på en anden og dybere måde. Det gjorde ved mig som søvn gør normalt - får mig til at glemme og lade tankerne flyde - drømme. utrolig flot :)
Mvh.
Marco

Virkelig smukt skrevet, som Peter også påpegede.

Jeg har virkelig intet kritik til dette digt - det fanger, det flyder og det har en god mening :D
Den eneste kritik jeg kunne have af digtet var, at det gerne måtte blive lidt længere :D

Hilsen Andreas

Smukt.

Synes alligevel det passer godt sammen med dit essay om barndommen, for selv om vi som voksne hele tiden plages af utallige ansvar, jobs og problemstillinger, har vi alligevel et sted vi søger tilflugt hver aften, og gemmer os lidt for det hele (hvis man altså kan sove, he he), ligesom i barndommen.

:) Peter

Hej Victoria

Velkommen til :)

Det er et rigtig sødt essay du lægger ud med her. Du beskriver alle disse ting fra barndommen så tydeligt, at det også gør ondt i mit hjerte, for jeg elskede mange af de samme ting som du også gjorde: Disneysjov, morgensmadsprodukterne (altså det som man kalder "cereals" på engelsk) og adventsgaverne.

På et tidspunkt blev jeg lidt bekymret for, om du bare fortsatte derud af, uden at perspektivere det til nutiden (eller noget andet) til sidst, men heldigvis nåede du også det.

Elsker denne her:

Man skulle ikke træffe et valg, som vil afgøre hele ens fremtid, men kun et simpelt valg, om man skulle vælge popcorn eller chokolade til filmen.

Det er et fascinerende emne, du har kastet dig over: at man aldrig er rigtig tilfreds med den alder og de muligheder man har. At man enten gerne ser frem eller ser tilbage. Det sidste er jo afgjort det hårdeste, for det er kun i Anders And man kan drikke væsker, så man bliver yngre, men "den store pige/dreng" skal tidsnok komme.

Det som jeg aller bedst kan lide ved din tekst er hyggen. Jeg føler mig underholdt og tryg når du fortæller, og det er lidt som selv at sidde og gemme sig i den varme dyne og få historie. Dejligt!

Glæder mig til at læse mere fra dig :)

Endnu engang - velkommen til :)

Mange hilsner Peter