10 år siden
| Tobias Mørch (tjDarch) Præmieskamlen
Svarkommentar Tak for feedbacket, Kim. Det sætter jeg pris på. Jeg finder mig selv på siden her for at lære, og andres perspektiv på mine værker er en hjørnesten i min udvikling.
Jeg ved ikke, om jeg vil erklære mig uenig, som du nævner slutteligt. For jeg kan sagtens se, hvorfor du ikke fik, hvad du søgte. Men heri ligger også mine tanker bag teksten.
Dette er min debutpublicering, og jeg kan mærke, idéen var rigtig for mig. Som du nævner er teksten simpel i sit sprog, og det var ganske bevidst. Den er ment som en skildring, af den primitive - grænsende til primale - hanekamp som er en ufrivilig, instinktiv dynamik i mange drengebørns opvækst.
Derfor søgte jeg det banale. Ingen krogede vendinger og fremmedord der kunne distancere teksten fra scenariet, men i stedet et lille letlæseligt og muntert værk de fleste ville kunne smile genkendende til.
Venlig hilsen Tobias. 10 år siden |
10 år siden
| Kim M. Blentro PræmieskamlenHej Tobias
Din tekst er lidt sød, men den gør ellers ikke meget for mig som læser.
Skriver man en tekst, der er så simpel i sit sprog og sin opbygning som din, bør den pointe teksten indeholder være mere original. Jeg spørger nemlig mig selv som læser, hvordan din tekst bidrager med noget nyt til et meget udforsket og beskrevet emne. Det finder ikke et tilfredsstillende svar på i tekstens udtryk.
Denne kritik er selvfølgelig bygget på min subjektivitet, og jeg er sikker på, at der er andre (dig inklusiv), som er uenige.
Venlig hilsen Kim 10 år siden |