Hey Svante-boy - så dukkede du sgu også op herinde! :)

Sikke en modbydelig novelle - men du skriver godt!
Det fungerer godt med STORE BOGSTAVER SOM BESKRIVER DEN SEKSUELLE AKT - god og koncis illustration af hovedpersonens seksuelle karakter og italesættelse af samlejet.
Sproget er lakonisk og socialrealistisk, og det fungerer fint i denne sammenhæng.
"Jeg sad med nogle venner den aften. Vi var alle singler. Vi snakkede om, at enten var piger søde, eller også var de smukke. De var aldrig begge dele. Det var lige i dét øjeblik, at jeg så hende."
Jeg kan godt lide det nærvær, denne beskrivelse får, idet du ikke bare skriver "Vi var alle singler, og vi sad og snakkede i det øjeblik, jeg så hende", men også kommer ind på samtalens (omend lidt tamme) indhold - hvorvidt piger kan være søde og smukke på én gang. Sådanne momentvise glimt af nærværende detaljerigdom giver teksten dybde og liv.

Jeg savner dog en mere raffineret karakterbeskrivelse - din hovedperson bliver måske lige lovlig stereotyp. Idet du bruger en jeg-fortæller, har du mulighed for at beskrive hovedspersonen gennem hans iagttagelser og italesættelse af sin omverden, hvilket er en langt mere nuanceret måde at beskrive på end "Jan var 20 år, stærk og flot med mørkt hår osv..". Det er jo netop det du gør i din capslock hook-line, og det er en mere gennemført konstruktion af hovedpersonens psyke, historie og verdenssyn, der for alvor ville få en historie som denne til at leve.
Hvorfor er han så følelseskold? Hvorfor har han disse pædofile og sadistiske træk? Hvem er han egentlig? Det nemt nok at lave en oprørende socialt drama med socialrealistiske "plus"ord som pædofili, voldtægt, overgreb, mord, selvmord, osv. - så kan folk rigtig væmmes og mærke deres følelser, idet de reagerer på instinktivt på ubehagelige scenarier og uretfærdige elementer, som vi alle kan relatere til. Bare skriv "Han tog den 4 årige pige med ned i en gyde og kneppede hende, mens han holdt hende for munden", så skal folk sgu nok komme op fra stolen. Det er nemt som at klø sig i røven! Og det er sikkert også det, der sommetider skal til. Sommetider skal kunsten tage livgreb med ubehagelige sociale, menneskelige og samfundsmæssige problemer, belyse og forsøge at forstå dem - den er en måde at håndtere den menneskelige eksistens på. Man skal dog ikke gøre det bare for at gøre det, og bare fordi det er en let måde at provokere læserens følelser på. Man skal (efter min mening) gøre det som et oprigtigt forsøg på at raffinere læserens virkelighedsforståelse. Dette må gøres med blik for individets unikhed samt indsigt i det konkrete sociale problems komplekse karakter. Ellers bliver det simpelthen ikke relevant nok - jeg gider f.eks. ikke læse en 17-årigs novelle om, hvordan det er at leve sit livs efterår med en dement ægtefælle. Jeg vil tilgengæld gerne læse en 17-årigs novelle om, hvordan det er at miste sin morfar. På den måde er socialrealismen i virkeligheden en vanskelig genre, idet den stiller store krav til forfatterens forståelse af et socialt emne - det må være et krav om en vis kyndighed. Det er nemt at falde i fælden og tro, at den store litteratur kommer af sig selv, hvis man bare har de hotte socialrealistiske plustematikker med - i virkeligheden stiller disse tematikker endnu større krav til forfatterens research og forståelse. Det andet bliver for letkøbt.

Men du har helt sikkert et talent for skrive - du har sans for opbygningen af en nervepirrende historie, du fantasifuld og dit sprog er godt. Glæder mig til at læse din næste novelle! :)

Så må du tro om eller gense filmen, Svante Oskar. I slutningen af den film som indgår i "Rene Hjerter" sidder Linda med en pistol imod sin tinding. Herefter bliver der snevejr på skærmen.

Tak selv. Men hvis du synes, dit tema er uinteressant.....giver det jo ikke mening at give dig kommentarer.
Linda skyder sig selv i filmen, men som du jo ved, når scenen ikke igennem til hovedpersonerne i "Rene Hjerter." De kan ikke holde afslutningen ud på den psykiatriske afdeling, hvor de sidder og deler maden op imellem grønne og røde grøntsager.
Linda dør, det er min klare opfattelse.
Og ja, temaet i din tekst er banalt, men derfor behøver det jo ikke at være helt uden betydning, det var vel derfor du udgav teksten?
Alma

Hej Svante

Jeg har et ord på engelsk på min hjerne lige nu: disgust.
Det er simpelthen en historie, som forlader en med en utrolig dårlig smag i munden. Det har efter al sandsynlighed også været din intention. Den virkede. Jeg er chokeret, og det bliver jeg ellers sjældent. På den måde har du klaret det fortræffeligt.

Du har benyttet dig af en jeg-fortæller, hvilket jeg synes, er et rigtigt godt valg. For at se er der 3 faser i denne novelle.

1) Her lærer man lige personen at kende og begynder hurtigt at sympatisere med ham.
2) Her finder man ud af, han er sin kone utro. Man dømmer man, og tænker han er egoistisk.
3) Han frogriber sig - ja, jeg synes det er det rigtige ord - på en ung pige. Man foragter ham simpelthen. Håber hans firma går konkurs, og konen forlader ham med pigen.

Det er klogt opbygget. Alt for tit vælger skribenter at tegne et funklende hvidt billede af en person, der så pludselig bliver sort. Sandheden er den, at man i den slags historier regner med noget vildt, og derfor kommer det ikke bag på en, når det sker. Det er simpelthen misforstået, at det skulle have den ønskende effekt. Det, som du gør, er at gøre din person grå i midten af historien. Han virker som et okay menneske, selvom han har en affære. Det at have en affære er slemt nok i sig selv, og derfor regner man som læser ikke med, at der kommer til at ske noget meget voldsommere. Utroskab er jo et tema nok i sig selv! Derfor kommer det voldsomt bag på en, når du så vælger at gøre ham småpædofil - hvis han altså ikke er pædofil, pigens alder kommer trods alt ikke frem. Det er klogt tænkt.

Din svaghed her ligger i dit sprog, din grammatik og tegnsætning. Tit bliver dine sætninger meget sære. Både i den scenisk fremstilling og beretning bliver dine formuleringer for hverdagsagtige. Det gør imidlertid ikke noget i replikkerne. Der er også nogle uheldige grammatikfejl, og selvom din tegnsætning (komma) ikke er i top, gør det ikke noget skrækkeligt ved historien. På disse områder kunne jeg godt have ønsket noget andet/mere.

Men med hensyn til dit plot, er det en af de bedre historier, jeg har læst herinde i et stykke tid. Det virker gennemtænkt og klogt. Det imponerede mig meget.

Tak for oplevelsen - selvom jeg stadig har en dårlig smag i munden.

Alt det bedste,

Rasmus

Hej Svante Jeg synes det er en helt igennem dejlig tekst du har forfattet, i et flydende sprog og med god kontrast, hele tekstens styrke ligger deri og bærer den flot igennem. Som en tidligere læser pointerer kunne du sikkert skærpe den, forkorte den mere, men jeg synes nu også den er god præcis som den er. Til gengæld synes jeg det kunne være spændende at høre hvad der mon ville ske hvis de to typer mødte hinanden, det kunne sikkert udarte sig på forskellige finurlige måder, deri ligger stoffet til en mulig novelle eller????? Tak for et velskrevet indspark med stof til eftertanke fra Ulla

Der springer mig et fuldkommen tilsvarende citat i munden, når jeg læser titlen på din tekst, Svante Oskar. Fra filmen "Rene Hjerter." Det er hp i filmen, Linda, der udtaler disse ord med vinger så tunge, at hun desværre falder helt igennem, og tilsidst sætter sig en kugle for tindingen. Og når jeg læser din tekst, kan jeg ikke lade være med at se en tilsvarende tematik: Livet er hvad vi gør det til, men - ærligt - der er jo kræfter, der ikke lige lader sig styre af vores intention her i livet. Så mon ikke det var ærligere at sige: Vi er, hvad livet gør os til?
Men jeg kan godt se din pointe; den minder mig dog mere om dictummet:"Synet afhænger af brillerne der ser."
Alma

En god tekst. Jeg kan godt lide dit emne, og du har fuldstændig ret. Det gælder om at se lyst på livet!
Du skaber nogle gode billeder og jeg kan næsten mærke både frosten og senere forårssolen :)
En ting jeg studsede over var "Converse og sibirisk vinter er åbenbart ikke en god blanding." Af en eller anden grund ville jeg nok have skrevet kombination i stedet for blanding.
Ellers ingen brok fra mig :)

Sanne

Det er da en udmærket kontrastende tekst. Med mange små præcise iagttagelser.

Måske skulle 'man' erne i sidste tekstdel også være jeg'er - det ville friske den lidt. Synes denne læser. Han er iøvrigt minimalist og kunne godt tænke sig at smidde væk for at få essensen skærpet.
Men det er kun en mening - et stilspørgsmål.

Hej Svante Wauw det er en spændende historie, du bygger langsomt din historie op omkring en "lykkelig familie" og du gør det så effektivt at jeg ikke aner rigtig uråd før til allersidst. Det kan jeg som læser rigtig godt lide. En uhyggelig og provokerende historie, med masser af stof til eftertanke Tak for ordene fra Ulla

WOW!!! jeg blev meeeeeget overrasket over den drejning din tekst tog!!! jeg er dybt imponeret over din evne til at dreje din historie!!! jeg var overbevist om at det var den perfekte familie, indtil du begyndte at lægge små hints ud, for så at sprænge bomben! virkelig godt!

Det her er en virkeligt spændende tekst. Den rummer, for mig, de pædofile tendenser, som han forsøger at tone ned ved at kaste sig over en meget ung pige. Jeg kan godt lide måden som du hele tiden trækker det sammen på, ved at gengive de samme effekter hjemme, og hos Caroline. Det gør den også meget tankevækkende. Du skriver rigtig godt, og jeg følte mig hele tiden med, lige til du smækker Caroline på bordet. Men det giver jo tråden igennem det hele, og derfor er det rigtig godt skrevet. Så forstår jeg senen på stuegulvet, og de andre ting der måske undrede mig først. Skræmmende tekst på mange måder, men du serverer den virkelig godt, og jeg kunne godt lide historien. Afslutningen får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, men tilfører virkelig også en kant. Det sker, og det sker lige rundt omkring os.