Stilien i det her digt minder mig en del om R. Broby-Johansens bog Blod fra 1922. Han har også nogle ret korte linjer med substantiver/navneord, der skaber en særlig stemning i digtet. Noget fragmentarisk, der alligevel hænger sammen. Broby-Johansen var kommunist og kritiserede kapitalismen gennem sine digte, men skabte også opmærksomhed om fattiges og prostitueredes vilkår (der er et vildt hardcore digt om en abort i den bog). Nå, men jeg tænkte, at hvis du gerne gad have noget inspiration til at lege endnu mere med den her form, ville jeg klart anbefale dig at læse Blod! Den kan forstås på biblioteket. Evt. Bibliotek.dk, hvor man jo kan bestille alle bøger (:

Da jeg læste dit digt, fik jeg sådan en flashende fornemmelse. At der springes fra det ene til det næste. Som om hvert linjeskift er en blitz: Til det næste. Hvordan fokus rykkes: Sorte skyer/regn/paraplyer. Jeg ser op mod himlen og så ned foran mig. Alle paraplyerne. Så bustoppesteder med mennesker. Zoomet ind på hånd i hånd. Og så videre. Det kan jeg egentlig meget godt lide! Jeg glæder mig til at læse mere (:

Må inspirationen være med dig!

jeg elsker at du ikke gør det kompliceret - din enkelhed - bravo !!

Kan godt lide din måde at observere på, skulle noget ændres havde jeg nok valgt at slette og.. og i stedet sætte er r på fotografere. Men godt skrevet :-)

Jeg synes det er rigtig godt! Jeg havde det som om jeg selv stod og kiggede på alle de personer du nævner :)