Jeg er også iagttageren, der sommetider tænker om det jeg nu tror jeg ved når jeg ser et enkelt glimt og udtryk, er med basis i noget jeg tidligere har set hos en anden. At det jeg i virkeligheden reagere på er tidligere erfaringer og tilbøjelig til at tillægge personen noget jeg dybest set ikke ved. ;-)

Stærkt digt, som rummer så mange følelser, frustrationer og uforløste konflikter. Meget komplekst. Far/søn, at bryde ud af en fars skygge (kan man det?), jalousi over den næste generations uanede muligheder, når ens egne syntes forspildte, livet og død, for vi skal alle dø, ogå selv om man er en satans karl...

Eller måske tror vi at vi ved alt ved et andet individ når vi kigger dem i øjenene, fordi samfundet har givet os en masse stereotyper? Måske ved vi ingenting, men tænker så kraftigt over hvem vi mon kiggede i øjenene, at vi føler vi kender sindet bag? Får man endelig opmærksomhed ændrer vi os måske til det vi mener er den bedste version af os selv og derved vil have opmærksomheden til at forblive for at danne forbindelse, indsigt, følelser og tanker - for er det ikke det livet går ud på? at mærke man bliver forstået af andre individer?

Uh, kuldegys!
Virkelig godt skrevet, man får straks en helt masse billeder i hovedet af dette liv, det stakkels menneske er i. Også håbløsheden kræver sin plads.

Jeg måtte læse det flere gange, for at være sikker på, at jeg havde fået det hele med. Ville ikke gå glip af noget!
Venlig hilsen Nina

Wow utrolig godt digt du har skrevet her, om liv og død, kærlighed og smerte, far og søn. Jeg skulle læse det et par gange og kan sagtens læses igen, for der gemmer sig en masse stemningsbilleder som jeg rigtig godt kan lide.
Kærligst Bettina

Et meget medrivende og fortællende digt - eller måske nærmere historie fortalt i digteform. Med en ret klar fortællerstemme i mit hoved under læsningen. Jeg tror, det ville egne sig godt som lyddigt/spoken piece.

Jeg må komme igen...den var for lang til en træt mand i natten.
Poul.

Uha, en tekst der rammer. Helt fantastisk læsning.
Godt arbejde.

Mvh Mette-Maj Ronja

Hej Steffen.
Jeg har selv arbejdet med tanken om en indre Gud; en såkaldt ego-gud der er i vores indre – hvis du forstår, hvad jeg mener.
Det er i hvert fald rart at læse, at jeg ikke er alene med disse tanker.
Vh. Nicolas.

Du prøver at definere det indre menneske, man mærker det ligger i din interesse.
Det indre menneske er måske ikke det samme som i går, det mærker man med årene. Der er ting man lærer at overkomme og gøre det bedste ud af.
Min definition går ud på, der er et midtpunkt, dette midtpunkt hedder Gud. Alle andre ting vedrørende livet fyges sammen til det bedste ligesom i naturen, hvis vi ikke forstyrrer det.
Mvh Inge

Nå ja det fremgik vist også i sidste del af digtet....sorry

Hej Steffen
Wow hvor er det godt skrevet. Vil dog lige tilføje, at selvom skyggen er mørk, er det måske, der i mørkes skygge man finder lyset.
Vh Hanne

Endnu engang får du tegnet et stærkt billede af en svær opvækst, hvor skygge og lyst kæmper sin kamp. Jeg fornemmer en lidt manisk energi - det er virkelig en kamp. Nedunder ligger måske en mere følsom smerte - bare mine tanker :)

Skulle der mon stå "hår" i sætningen "dit hård brænder i solen" ?

Stærkt skrevet :)

Et øjeblik. Et glimt. Et liv. Kom susende forbi. Jeg sidder tit selv om kigger på mennesker.. Føler jeg ser meget mere end bare fysikken. Fornemmelsen af et andet menneske selv om det kun varer et øjeblik. Man ser måske og føler mere med øjnene end man tror..

Fint perspektiv. Jeg kom på en masse tanker og kan godt lide dit skriv.. Tak for det. :)

Jeg tror på rejsen til det indre kaos - og digte er et fint værktøj at røre rundt med - se bare dette fine digt.

Måske er sætninger som " ... vores far fra at drukne / mors tidlige død 49 år gammel /
hendes irske søskende som gik amok" lidt rigeligt private referencer, men vi har jo lov til at danne vores egne billeder :)

Jeg bliver helt blød om hjertet ved at læse digtet. Der rummer meget positive energier.
" mørket som en kraft
og skyggen som en visdom" inspirerende!
"vingerne spreder sin lyst til at flyve...nyde solen varme de mørke fjer" det folder mine fantasier ud...
Tak fordi du deler!

bedste hilsner!

Jeg ved ikke om du her digter udfra ting, der er sket i dit eget liv, og så bruger det mere generelt. Digtet er en barsk historie, men den giver en god forklaring på livet, som er et væld af gode og dårlige ting. Det kan godt være farligt at dykke ned i sit eget kaos, og samtidig bevare balancen. Men det er nødvendigt at holde balancen, hvis man skal blive klogere af at havde været i eget kaos. Et klogt og realistisk digt. Tak for læsning. Vh Niels

Kan rigtigt godt li dit digt, der har jeg også været. Tak