Det er så dejligt at læse et digt fra en person der kender sig selv.
Kender sig selv, og sin krop, og står fast ved hvordan den ser ud.
Kan lide den, som den nu er bygget op.

"Din tykke krop", ser du perfekt. Hvilket alle med "Tykke kroppe" burde synes om sin krop. Også alle andre mennesker, for den sags skyld.
For hvad jeg ser i dit digt, er at man skal elske sin krop for hvad den er. For det er tegnet på en selv, og den er perfekt ligegyldigt hvad.


Gennemtænkt, og ja, budskabet røg klart igennem:)

Vidunderlig læsning. Gennemarbejdet eller ej. Fik mig til at smile!

Skønt og livsbekræftende digt.

Så et program om cubanske kvinder. De havde et utroligt forhold til deres krop. Tynd eller tyk følte de sig alle sexede. Og de cubanske mænd så dem på samme måde.

En flot opstilling af modsætninger inden for den samme symbolkreds. God virkning.

Positiv energi herfra, godt der er nogen der tager fat på tabu-emnerne.
Omend det jo ikke rigtig er tabu længere, alle snakker bare kun om at være tynde, hvis de er tykke, ikke om at det er normalt med lidt kvindelige former, og at det er helt i orden!

Thumps up!

Jeg bliver så glad, når jeg læser om karakterer, der elsker hinanden som de nu engang er.
Jeg fornemmede dog, at der måske var en dobbelthed i digtet, da jeg læste ordene "udstille" og "villig"? Måske er det bare ironi, som der kommer frem i det sidste vers også..
Det er ihvertfald et skønt digt at læse.

Hej :)
elsker den rytme som du har teksten, derudover elsker jeg også bare digtets emne og åbenhed, og hvordan der ligger en dejlig selvtillid idet. Den sidste sætning synes jeg også er dejlig, fordi den ligesom løfter teksten en anelse, og får snoet digtet sammen til en dybere helhed. Ved ikke om jeg kan forklare hvad jeg mener, men synes i hvert fald det er et dejligt glad digt. :)

Hej igen til Sara Cecilie
Det betaler sig at kigge - lige en ekstra gang til din profil - at se om der skulle være kommet mere fra din hånd. Ville ellers lige skrive en kommentar til dit "Fængslet" - men så så denne tekst. Og faldt pladask for den.
Hvor varm og livgivende din tale er om din `tykke krop` ! Og en inspirerende måde du lægger op til at tale om et - ofte nok - tabu emne. OG hvilken fryd det er at læse om, hvordan du holder af DIG og din krop. En egen poesi og glæde strømmer læseren i møde. Hvem ville mon ikke `komme an` og beskue :) ?? OG tænk, at være så dejligt vidende om, sin egen glæde ved SIG ;)
Dit skøre sind- der er som din krop - må være et glad og kreativt èt. Det sprudler jo af livsglæde lige hèr i denne tekst. I håb om mange flere fra din hånd, og mange tak for denne, bhviborg

Skøn tekst! Et vidunderligt emne at tage op og så gøre det positivt!

Endelig en, der kan lide sig selv, og som tilmed ser sit potentiale som kvinde.

Fantastisk god rytme, og du bruger virkelig ordene så man skal tænke.
Jeg tænker at der i og for sig er mange tolkningsmuligheder med dit digt.
Ens eget indre fængsel - "blive sat i fængsel af familien"
Jeg kommer nok især til at tænke på ens indre fængsel, men det er også fordi det er noget jeg kan relatere til selv..

Spændende digt! Dejlig læsning :-)


Freja.

Godt skrevet, glæder mig til mere

Fantastisk god sans for form du har - og opstillingen af sætningerne på siden synes jeg vidner om overblik. Problematikken synes jeg at ku genkende rigtig godt. Det er et klassisk træk i nogle livsforløb i nogle familier, at der er er områder, hvor man kun får varme og accept af sin familie, hvis man ligner den. Eller hvor en stor beskyttelse fra en person i familien kan være lagt ned over en, hvilket faktisk gør, at ens nye projekter saboteres. Det er det jeg selv kalder at være i et fængsel, på den måde som du beskriver det. Det har jeg været rigtig mange gange, men det hjælper altid at skrive, og det hjælper at gå strategisk til værks - for eksempel ville jeg læse ergoterapi med en pædagogisk vinkel, som jeg følte jeg kunne give ergoterapien, men nogle gamle konservative værdier i familien fik så meget indflydelse på mig, at selv om jeg prøvede to gange, så saboteredes det pga gamle mønstre, også mønstre i mig selv. Men så har jeg måttet lære at bekæmpe og kæmpe det hele sådan, at jeg tog en uddannelse jeg vidste ikke ville blive saboteret, nemlig den jeg læser nu produktionsteknolog, og så vil jeg tage en deltids E-læringsbaseret ergoterapeut bagefter og arbejde imens, og dermed har jeg det godt med det fordi mine værdier så ender med at blive repræsenteret i mit liv, og jeg faktisk lidt føler jeg vinder over fængslet, fordi jeg stjæler fængslets kraftform og bruger den til mit eget formål, ergoterapi - hvis man kan kalde fængslets kraftform det jeg manifesterer som produktionsteknolog. Jeg skriver så udførligt - du synes det bliver for langt måske- om det, for at vise at hvis man ikke lader sig hænge op på kun at ville bearbejde følelserne - som nemt fanger en atter og atter - men omdanner dem til en handling, til aktivitet, som et uddannelsesprojekt er - ja, så har jeg fundet ud af at man kan blive fri på en ny måde. Af fængslet.
De tanker satte dit digt mig igang med igen TAK FOR DET.