Det er en rigtig flot beskrivende tekst, du har lavet, hvilket gør man kommet ind under huden på hovedpersonen og virkelig mærker på egen krop, det hun går igennem. Specielt det med læren, der går sin vej uden at gribe ind, gjorde mig helt vred. Flot skrevet.

Hej Rose, du giver en hjertegribende skildring af et mobbeoffers hverdag, det er så trist, jeg fik en klump i halsen flere gang. Du starter flot med de tre tudeture, det er en god måde at vække læserens nysgerrighed på.
Så får vi jo ellers forløbet, kapløbet for at komme før de andre og hele kampen for at få fred. Det får så sit klimaks i, at hp for en gangs skyld slår fra sig - hvor man fryder sig. Her har du den detalje med, at læreren bare ser til, men ikke skrider ind. Ja, det er jo sådan mange steder i virkeligheden, så den skal med.
Du har jo alt i alt et godt sprog, men så skriver du i din bemærkning, at du ikke kan overskue grammatikken i feltet. Her vil jeg give et råd: skriv teksten i det program, du normalt bruger dertil og arbejd den igennem. Marker så det hele, kopier og sæt ind ved hjælp af Cntrl V i feltet. Det er synd, når du skriver så godt, at det skæmmes af grammatise bøffer. Det var så bare et råd.
Tilbage står stadig, at det var en tekst, der greb om hjertet.

VH Mons