ps. med hensyn til strukturen, så find den struktur der passer dig bedst, giver det bedste flow, men vigtigst af alt ikke hæmmer din kreativitet :)

Det er et godt digt om venskab, men som forrige komentator skriver er der nogle mangler.

1. Struktur, er det jeg vil sige er det vigtigste du skal arbejde på. Der kan du gøre som den forrige komentator foreslår og læse dine digte højt for dig selv. Derudover læs andres digte, også udgivede forfatteres digte fordi der findes flere end en form for digt, der for eksempel kupletter som er digte på to linjer. Det at der er flere former for digte giver også flere måder at strukturere dine digte, find den form der passer dig bedst og som giver det et flow der passer ind i din skrivestil, det vil komme efterhånden som du får læst digte og lader dem inspirere dig og hvem ved kan det være at du ender med at opfinde din egen form for digt.

2. Stavekontrol, skal nok komme efterhånden som du får læst dig igennem digte og ser hvordan ordene bliver stavet igen og igen. Og når du selv skriver kan du have en nudansk ordbog liggende til når du bliver i tvivl om hvordan det ord du gerne vil skrive skal staves, du kan evt. også bruge den ordbog til når du mangler et ord der rimer på det ord du nu engang har fået skrevet.

3. Skriv løs, det vil hjælpe på både at finde den struktur form der passer dig, men også med at stave, for øvelse gør mester. Derudover er det den eneste form at få kritik helst konstruktiv, og den eneste måde andre kan give en hjælpende hånd med at forbedre dine "svage" steder.

Sødt digt.

Jeg kan godt lide sammenligningen af forelskelse og en regnbyge. Og jeg har lyst til at spørge, hvorfor i skulle fra hinanden - og det er altid godt med et digt der gør læseren nysgerrig.

Det mangler måske lidt struktur og stavekontrol. Mht. struktur læser jeg altid mine digte højt, så kan man høre om det glider godt. Og til stavekontrol kan du evt. bruge et værktøj, der gør det for dig - jeg bruger selv google docs, da det er så nemt at misse noget.

Fint lille skriv om kærlighed. Tak fordi jeg kunne læse med

Rene, jeg kan ikke lade være med at græde når jeg læser dette digt. DET ER SÅ SMUKT,SÅ SMUKT,SÅ SMUKT!

Hej Rene.
Har nu læst alle dine digte, flere gange endda. Og der er ingen tvivl om du kan skrive. Man føler sig helt væk i en anden verden når man læser dine ord...

Puh ha.. Det rammer sku..

Hej Rene der er ikke andet at sige det er simpelthen helt igennem smukt Knuz Annie

Hej Rene så fik jeg endelig læst dine digte dette er min favorit det rørte mig voldsomt indeni og fik en tåre til at løbe på min kind Knuz Annie

Du må virkelig haft en stor stor sorg tæt på dig, er lidt imponeret over dine ord!!

Helt utroligt smukt. En følelse jeg, vist nok, kender alt for godt...m ,

Håber at vi får bygget vores venskab så meget op at det bliver mig der kommer til at åbne din port.

Vi kun sige de er så smukke dine digte.

Hejsa. Jeg ville bare fortælle at jeg synes at det er et smukt digt, godt skrevet.

Huha ...hvor er det smukt og dog så trist.

Damn godt skrevet ..

Mange hilsner Kirsten

Kære Rene,
det er dog et smukt digt - ja, nok det smukkeste jeg længe har læst. Det må være en lykkelig kvinde, som har modtaget de velvalgte ord.

Jeg svælger så ofte jeg kan komme til det ved den følelse af endeløs kærlighed og omsorg som man engang imellem får et glimt af i livet... Behøver jeg at sige at dette digt giver et sådant glimt... Knus

Hej *s*

Ja tårerne kender vi alle. Hjertets ord føler vi alle. Tankerne ser vi alle. Men det er oplevelsen af at være alene, som gør, at det er specielt at møde et andet menneske, der ser ud til at forstå, ikke sandt ?
Dit digt er tankevækkende, enkelt og smukt.
*Knus*

Hej Rene *S*

Wauw, tænksomt digt og godt skruet sammen ;o)
*Knus* herfra til dig

Minder mig omet digt jeg selv har skrevet engang. Derfor kan jeg ikke sige andet end det kommer fra hjertet.

Et smukt digt. Du forstår at få det til at knuge i hjertet.

Greb mig om hjertet er det eneste jeg ksn sige

Den er simpelthen sååååååå god og romantisk....

Der skal meget til for at løsrive mig fra Tim Christensens musik på anlægget, men det gjorde dette digt.
Lille, sødt og meget følt.
Ingen kan sige, de ikke bevæges af dette...

Helle