En kamp der kæmpes i sind og sjæl. Jeg fornemmer den kaotiske angst som kun holdes nede af selvopholdelsesdriften. Og de store spørgsmål om mening og liv der fødes af alle disse vekselvirkninger.

Hej Pia,

Jeg synes, at der er fine afsnit og gode beskrivelser i din tekst her, og også ting, du kan arbejde videre med.
Først er fremmest lægger jeg mærke til din dialog, der er god og troværdig. Dine karakterer taler som mennesker faktisk taler, og det sætter jeg meget højt. Det er faktisk ofte dårlig dialog, der kan afskrække mig fra at læse en tekst færdig.
Jeg er enig med Gitte i at du med fordel kan arbejde med show it frem for tell it. Altså at karakterernes tanker og meninger er forankret i deres handlinger og ligger mellem linjerne uden at være for tydeligt udtalte. Jeg kan godt lide handlingen og den måde du beskriver det "banale hverdagslige" med stor troværdighed.
Godt nytår
Med venlig hilsen

Hej Pia,

Du har fine beskrivelser gennem historien, og du får rigtig fint karakteriseret Naja samt hendes og Michaels forhold. Rigtig fedt at du beskriver et passioneret forhold mellem to mennesker i 60'erne og op efter, det er virkelig dejligt. Kunne godt tænke mig at høre mere om hvorfor Naja og Michael gik fra hinanden og hvordan/hvorfor de fandt hinanden igen. På den måde kan du også få noget konflikt (spænding) ind i kapitlet. Delen om bostedet Harmonien med før og under festen bliver meget beskrivende og mangler noget dynamik, at der sker noget mellem karaktererne - noget konflikt som kan give læseren et indtryk af hvad romanen kommer til at handle om videre frem. Det er faktisk det samme problem som løber gennem hele dit kapitel, Najas følelser, overvejelser, motiver, handlinger bliver for meget fortalt i stedet for vist (don´t tell it show it).
Jeg vil rigtig gerne vide hvorhen resten af historien vil bevæge sig hen. Bliver det en historie om bostedet, om Naja og Michaels forhold, om børnene der overtager bostedet eller?

Hej Pia! Et godt og ærligt digt om alles kamp mod alle. Vi ser i tv en masse om gode intentioner og alles kamp mod alle. Solidaritet er noget ydre, men det gælder om ikke at komme ned i de fortabtes liga. Frygten i os gør, at vi med alle midler vil undgå at miste anseelse og muligheder Men vores indre kamp er vores egen kamp. Det er den vigtigste at vinde. Du har skrevet et dystert, men realistisk digt, som beskriver livet, som det faktisk er. Godt nytår og al mulig held og lykke med skriveriet i fremtiden. Vh Niels.

Hej Pia

Når man skriver længere tekster her på Fyldepennen (over ½ side) får man ingen læsere og følgelig ingen kommentarer. Det har folk slet ikke tålmodighed til. Zappergenerationen er vant til hele tiden at haste videre til det næste.

Selv manden bag den eneste kommentar ud over min havde ikke læst din tekst. Men det har jeg, og jeg må sige, at jeg i modsætning til ham var ret vild med sexscenen i starten. Her var personerne da virkeligt menneskelige, som man nu engang er i sådan en situation. I modsætning til senere hvor persongalleriet var noget skabelonagtigt, for ikke at sige klichefyldt. Og desuden, hvad skal alle de krammere, luksusbiler og fine vinetiketter gøre godt for?

Hvad den del af teksten angår er jeg altså ret enig med min medanmelders negative bedømmelse. Til gengæld ikke med hans totale affærdigelse af det digt, du også har skrevet (”De fortabtes liga”). Som slet ikke er så dårligt efter min mening, ja skal jeg vælge mellem de to tekster, vil jeg så langt foretrække digtet.

Men skriv også endelig videre på prosaen, gerne med lidt mere nuancerede menneskeskildringer.

rædselsvækkende dårligt digt

hm. Har læst meget af det, men syntes det var for kedeligt. Først lyder det som noget læge roman agtigt, og fortsætter sådan. Sex scene beskrivelserne er virkelig ringe.
Sproget er mildt sagt famlende.
Du kan skrive langt, og tilsyndelande med mange fantasier, måske du skal overveje din skrive form.
Og dine fantasier, for dem jeg har læst nu er ret banale.

Fint beskrevet, situationen hvor du tager fat på at kæmpe. Men jeg fornemmer, kampen er meget ulige, og at du er oppe mod flertallet og overmagtens styrke, - det er svært. Jeg forstår også godt, at du får angst og tvivl undervejs, og at du ved fra starten, at det er "kampen om nedrykning til de fortabtes liga", fordi du et eller andet sted godt ved, hvad det ender med, og at du ikke har styrke nok til at holde ud og til at vinde, - usikkerheden og afmagten er overskyggende. Du giver op, og kampen ender uafgjort i digtet, også fordi du ikke ved så meget om din fjende. - Har jeg forstået det rigtigt ? Ihvertfald godt skrevet, også med spørgsmålene i de to sidste vers der er med til at give det mening.