11 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala) Min yndlings dinosaurHej Ninna.
Velkommen med din første tekst.
Stor ros til den gennemarbejdede tekst, som hele tiden var en fornøjelse at læse. Det er en fin tekst om et ensomt barn, der opfinder usynlige venner eller bare levendegør tøjdinoen. Ok, det gør alle børn vel, det med at betragte tøjdyr, som legekammerater, men alligevel er følelsen af 'udenfor' tydelig i din tekst.
Det overraskede mig så at barnet var et børnehavebarn. Jeg gættede noget ældre. Det skyldes gloser som: "absolut', 'svigter aldrig', 'fantasiløs' og 'forfædre'. Begreber og ord, jeg ikke umiddelbart lægger i munden på en 4-5 årig. Sidste del af teksten er bedst, når det gælder om at ramme aldersgruppen. Men med mindre det betyder meget for en evt. forsat historie at hun er 4-5 år, så overvej at gøre hende lidt ældre, så er hendes gammelkloge replikker lige i øjet.
Vil gerne læse mere om den ensomme pige og hendes dinosaurer. Det er nemlig ganske velskrevet.
Mikala 11 år siden |