Uha, du har vist mødt et par "snydere" eller to. Ved ikke hvor mange i musik, film og kunstbranchen der ville gå fri, hvis man for alvor undersøgte dem under "stimulansluppen". Interessant tema. Der er dog en del musik jeg nødig ville undvære, til trods for at det er alment kendt, at der er røget både flydende og pulverfast form indenbords hos udøverne.
Bliver jeg rørt, betaget, inspireret vil jeg mene, at afsenderen er lykkedes med sit budskab - med eller uden stoffer.
Dog vil jeg mene, at stoffer fører så mange ulykkelige ting med på deres vej, at idealet selvfølgelig må være at stræbe efter "ædru" kunst.
Fint digt.

Fedt digt!
jeg er vild med den måde du stadig har mange gentagelser men uden det bliver et stringent mønster, du formår at bevare en rød tråd der gør det lettere for læseren at billedliggøre, her tænker jeg på cykelrytteren og doping.
teksten er så vævende at læseren alligevel får lov at reflektere og tolke på meningen, jeg er endnu ikke helt sikker på hvad du siger, men det gør digtet vigtigt.

Hej Nikolaj
Jeg læser dit digt som en slags debatindlæg, derfor forholder jeg mig ikke til en poesi vinkel her.
Jeg har været efterskolelærer. Og de hashrygere, vi hvert år havde på holdet, kunne med sikkerhed findes på den mest kreative af vore linier: musiklinien. Jeg deler denne erfaring med andre lærere. Det er, som om det kreative danner par med en voldsom sult på livet. På det hele.
For mit eget vedkommende bruger jeg ikke noget euforiserende, alligevel føler jeg mig ofte "høj" på livet, og da er det, at jeg får en ubetvingelig trang til at skrive, skabe, dele. Dele denne euforiske begejstring over følelsen af at bide livet i låret.
Jeg tåler dårligt alkohol og bliver ikke poetisk stemt af det. Bare træt. Jeg har af og til følt mig fristet af at finde en beruselse i andet end alkohol. Undersøge det bevidsthedsudvidende. Som du selv nævner, at mange kreative mennesker før har gjort det. Hvorfor synes du, det er snyd?
Jeg tænker tit på, at vores perception af verden er så skrøbelig, vore sanser så individuelt fortolkede -: hvordan ved vi, at vi taler om det samme, når vi siger "rød" ? Nogle af stjernerne er slukkede, selvom vi stadig ser deres lys. Verden er faktuel og samtidig meget individuel. Hvis verden nu er mere end den kausalitet vi til hverdag og for den praktiske af afviklings skyld anser for sandhed,vil det så ikke være spændende at undersøge disse andre måder?
Hold da op, hvor jeg snakker! Du ramte lige noget vigtigt for mig, der.
Hvad mon du tænker om alle disse ord, eller er det bare for overvældende? :)
Vh
Gaia

Hej Nikolaj

Det er en meget tankevækkende tekst, du har skrevet. Der er - endnu - ikke noget, der hedder dopingtest indenfor det at skrive. Og kommer det selvfølgelig aldrig. Man kan kun have ondt af dem, der benytter sig af den slags midler - som du kalder at snyde. De gør det nok næppe for at få noget at skrive om - men fordi de er afhængige. Ikke godt - men godt skrevet!

Det forstyrrer lidt - synes jeg - at du slutter stort set alle linjer med et punktum. Du kan sagtens have stort begyndelsesbogstav uden at der er alle disse punktummer.

Bedste hilsner Sofia

Fedt digt, man kan sagtens både være humanist og kapitalist samtidig, og sikkert også den anden vej rundt. Men hvorfro det med L'et skal med ind over forstår jeg ikke, men det er nok bare mig. tak for kigget