Det er en medrivende tekst - holdt i "noir stemning".
Man kan næsten fornemme lugten i lejligheden, og den opgivende stemning der råder. Dialogen med faderen er rigtig godt beskrevet. Først troede jeg, at den magre person var et spøgelse fra fortiden.
Jeg kunne se landskabet for mig på De ydre Hybrider. Et samfund som kører i stille tempo, hvor naturen har magten.
Sorgen har virkelig ramt hovedpersonen - og kærligheden til Gemma er blevet hjemløs. Den triste slutning forener dem i samme i skæbne.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Nicolai. Dette er kun min anden kommentar herinde, så jeg kender ikke normer og former. Jeg beklager hvis den er for lang.

"Efter begravelsen rejste Henning hjem til Danmark - fandt sig en sofa - og gav sig til at kæderyge."
Meget flot og interessant start.

"Der sad han i toogtredive måneder indtil hans ansigt var furet og grålig og alle overflader i stuen var fedtet ind i en tynd klistret hinde."
*gråligt — da ansigt er intetkøn
Du bør eliminere det ene "og" for at gøre teksten mere læselig.
'Fedtet ind i en tynd hinde' lyder forkert i mine ører, da fed jo er det modsatte af tynd. Hvis noget er fedtet ind, er det vel også et tykkere lag? Måske kunne du nøjes med nikotin.

"sammensunken og ubarberet"
*sammensunket

"mens væsken piblede ud af de hævede ben"
Her er du lidt for hurtig. Hvilken væske? Blod eller vand? Hvad fejler han?

"...da en tynd skikkelse ... spurgte hans far."
Læseren skal selv udlede at den tynde skikkelse er faderen. I princippet kunne faderen allerede være ankommet, og den tynde skikkelse kunne være en anden. Det ødelægger sådan set ikke historien, men du kunne beskrive det mere utvetydigt.

"Bagefter kom hans far... Han stod ... og betragtede sin søn."
'Han stod' refererer altså til faderen, selvom 'hans' i sidste sætning referede til Henning.

"Her gik fårene og græssede fredsommeligt blandt hinanden."
'blandt hinanden' er redundant og gør kun sætningen underlig at læse.

"Selv havet virkede døsig"
*døsigt

"Husene med de grå facader"
Her er jeg i tvivl. Har alle husene grå facader eller er det kun nogen af dem, som du specifikt refererer til?

"Der voksede ingen træer, og mens han kørte, kom kirkegården langsomt til syne."
'Der voksede ingen træer' har umiddelbart ikke noget med resten af sætningen at gøre, med mindre han ikke så nogen træer mens han kørte.

"Han blev mødt af et ligegyldigt blik. Et gusten, ubarberet og rynket ansigt."
*gustent — da ansigt er intetkøn
Desuden hænger disse sætninger faktisk sammen og kunne derfor omskrives til:
"Han blev mødt af et ligegyldigt blik fra et gustent, ubarberet og rynket ansigt.

"... de tusindvis af edderkoppespind, der før var dækket af morgendug"
Her ville jeg bruge "havde været" frem for "var".

"Han gik lidt ned ad vejen og kom til en barbershop. Den blå maling skallede af på forsiden."
Disse to sætninger hænger sammen og kunne kombineres til:
"Han gik lidt ned ad vejen og kom til en barbershop, hvor blå maling skallede af på forsiden."


"Lyset faldt ind gennem facade vinduet"
*facadevinduet — sammensat navneord

"og et brunt læder sæde."
*lædersæde — sammensat navneord

"Han ønskede det var Gemma. Men det var altså en gammel mand..."
Dette virker til at være en sætning, så hvorfor ikke kombinere til:
"Han ønskede det var Gemma, men det var altså en gammel mand..."

"... en gammel mand i Stornoway, der vendte hans ansigt til den anden side. Så begyndte manden metodisk at skrabe nede fra halsen og op mod hagen. Da manden ..."
Du bruger mand/manden tre gange efter hinanden. Du kunne ændre den midterste til "barberen" for at skabe lidt variation.

"... være særdeles trist. Men han betalte og vaklede ud på gaden."
Igen hænger disse sætninger sammen og kan kombineres med et komma.

"Måske havde præsten alligevel ret, tænkte han."
Smuk afslutning.

Mange tak for historien. Samlet set er den ganske vellykket. Man bliver først ført igennem dårligdom, men der er lys forude.

Hej Nicolai
Trist historie om en mand i forfald, men tænker det kunne ske for enhver, der arbejder sig igennem sorg.
Jeg følte mig underholdt fra start til slut og tænkte hen imod slutningen at fortællingen sagtens kunne have været længere.

På en måde ville jeg have ønsket mig at der var mere om Gemma i historien, for at understrege hvor meget han savnede hende, selv om det faktum at han giver sig til at kæderyge i sofaen i toogtridve måneder siger trods alt en del.
Borstset fra det, så synes jeg beskrivelserne er rigtig fine og at historie er ganske god.
Tak for læsning.
Kh David

Jeg ser at jeg har kommenteret historien tidligere. Jeg syntes nok den virkede bekendt. Nu synes jeg altså at digtet passer udmærket, selvom det jo ikke er frygt for livet der driver den gamle, men at han ikke har mulighed for at leve et værdigt liv. Nå, men får du får hvad jeg har skrevet nu.

Besynderlig historie, men meget fin. Det skal vel være en slags gyser, men i stedet er den stemningsfuld, ja, ligefrem hyggelig. Jeg kan sagtens forstå, at livet kan miste sin mening, så man vil gøre en ende på det, men hvis det var mig, ville jeg nok finde en anden måde, end at hoppe ud fra et fly i tusind og femoghalvtreds meters højde. Uha!

Fejl: Du har noget med pronominer: Den gamle mand "lænede sig tilbage med al hans vægt." Det skal jo nok være "sin vægt".

Han stopper piben med "stor omhug". Lad det være omhu.

Kåemer

Ja sådan er det. Man tager på en kort togrejse, og straks bliver man blandet ind i andre menneskers livsdramaer. Ind i det, og straks ud igen.

Du er en god fortæller. Fin stemningsmættet historie.

Fejl? Nåja, bagateller. Det indledes med "Han sad i togkupéen ..." Så tror man selvfølgelig det er hans historie, at vi skal være fortrolige med ham, men et par sætninger efter bliver han til "manden". Så bliver det pludselig tredjepersonshistorie og alvidende fortæller. Hvorfor ikke indlede med "Manden"?

Senere står der at, "den ældre dame begyndte at rode i hendes taske." Det lyder som om det er pigens taske hun roder i. Mon ikke der skal stå "sin"?

Kåemer

Ha ha ha - fantastisk. Jeg er solgt!

/Mia

Hej Nicolai

Fedt at du kan sætte nogle humoristiske ord på noget der må være så irriterende. Kender det alt for godt fra min nabo der insisterer på at holde kor dag sammen med sine venner, hvor de synger sange fra Løvernes Konge som opvarmning.

Venlig hilsen
Morten

Hej Nicolai
Nu bor kvinden, på fjerde sal, så jeg overvejer om hovedpinen skyldes et fald her fra. Jeg tror du må vise lidt kløer og sætte hende på plads. Det er ikke pænt af hende at gøre dig så rundtosset at du ikke ved op eller ned.
Mvh. Yvonne

En rigtig kattepine. Fink

hej nicolai.
ville det ikke være bedre hvis du skrev:
som flyver rundt, rundt, rundt.
i stedet for at ejeren svinger den rundt, for så er der lidt dyremishandling over det. ikk.
tak for rund turen. smiler.
vh. schane.

ja det er ikke nemt at være kat!
mange tanker fra pia

det må være en mis-forståelse. Vh. Oscar

Hejsa Nicolai.

Der er ikke noget bedre end en tur med toget, om det så blot er en kortere tur i form af din novelle :-) Jeg kan godt lide, at det støvregner, det gør bare det hele endnu mere hyggeligt.

Du får ikke så meget brok fra mig, ud over, at jeg godt kunne tænke mig at vide lidt mere om mandens strabadser fra dagen før. Jeg gætter, at det er noget almindeligt som f.eks. tømmermænd, når vi ikke hører mere om det, men det er måske op til læserens fantasi. I øvrigt staves 'der ud ad' i ét ord: derudad.

Man føler med den stakkels pige, der jo tydeligvis har sine problemer at slås med, specielt når hun skærer i sig selv.

Et enkelt sted i dialogen, der ikke ser pænt ud:

Kontrolløren kiggede træt på pigen - og så på manden.
- Hvad mener du? spurgte kontrolløren.

Første linje er rigtig god, jeg kan se hans sure fjæs for mig, men du behøver ikke at udpensle at det er ham der taler, for det er helt åbenlyst. Desuden bruger du ordet 'kontrolløren' to gange i to sætninger, og det ser ikke kønt ud. Mit forslag:

Kontrolløren kiggede træt på pigen - og så på manden.
- Hvad mener du?

Ikke den store ændring, men det giver samme mening, og jeg synes det er lidt pænere på denne måde. Bare et forslag.

Tak for en hyggelig tur med futten.

Scott.

Hej Nicolaj.

Så var jeg lige på togtur gennem alle mine nabobyer, og sporarbejdet kender jeg så ganske godt :-) Nå, det var bare lidt sjovt.

Ud over det, så synes jeg også, at din tekst er meget velskrevet og fin. Måske kunne du have gjort mere ud af mandens følelser omkring den foregående aften lidt mere tydelige uden at røbe, hvad det drejer sig om? Jeg tror, at det ville give din slutning lidt mere kraft.

Det er rigtigt, at du skal passe på stavefejl, fx der ud af, som skal trækkes sammen, men der er ikke så mange, og kan dreje sig om slåfejl, du kan tage på et tidspunkt :-).

Jeg kan dog ikke ret godt lide formuleringen med at rende ned ad gangen. De ordet virker stilmæssigt forkert. Jeg ved ikke, om det er et særligt jysk udtryk, men har hørt det brugt flere gange på vestjysk. Men nu foregår togturen jo på sjælland, og der er ikke noget, der ellers indikerer, at manden skulle være jyde ( hvis det altså er et jysk udtryk).

Ellers var det dejligt med en lille togtur gennem det vestsjællandske :-)

Vh kast

Din historie er særdeles velskrevet, og jeg har ikke rigtig noget at byde ind med. Hvis jeg tager det store forstørrelsesglas frem, så generer det mig dog lidt, at du kalder manden for manden. Jeg ville foretrække et navn. Når du bruger ordet manden, er det som om du laver afstand til historien, men det er måske netop din hensigt.

Jeg fandt nogle stavefejl, og dem får du her

Kan du komme og hente(r) mig på stationen? Tak... Tak far. Ja, vi ses.

Den ældre dame på den anden side af gangen, lagde garnnøglen(t) fra sig og skævede forsigtigt til pigen, og så til manden.

Menneske(r)ne på perronen stimlede utålmodigt sammen omkring døråbningerne, steg på toget og fandt deres pladser. Så

Det passede ham ud(e)mærket, da han var afkræftet efter en episode den foregående nat.

Alt i alt en godt ramt hverdags historie. Jeg fik den tanke, at det var noget, du havde oplevet.

Knus

Vagn Grønkilde

Sig lige til når du er færdig med novellesamlingen. Jeg køber den gerne. Dit sprog er gennemført, og du har god struktur og fede ideer. Du skriver ligesom jeg ville ønske jeg selv kunne skrive. Jeg får lyst til at tilføje lidt her, og ændre lidt der, for lige at give det den sidste afpudsning.

Du har et enormt talent, når det kommer til at skabe billeder og stemning. Man bliver revet ind i det fra første sætning. Det er sjovt, for de meget stærke og gribende billeder, står i stærk kontrast til dialogen, der er enormt absurd (På den fede måde!). Der er et par ting i novellen her, som bare skal fungere rigtigt, og det gør de også. Du skal have læseren til at være hooked så han når ned til afsløringen, du skal lægge brødkrummer ud som læseren først gennemskuer når han har tygget sig helt igennem den, og så skal du have en god afsløring. Jeg synes du formår det hele: Men jeg tror simpelthen at novellen er for kort. Der mangler mere opbygning, mere karakterudvikling (Som ikke nødvendigvis bør have med handlingen at gøre), og så ved jeg godt, at paragraffen her er en vigtig rød tråd for plottet (Som fungerer fremragende):

en gamle mand lod overtøjet blive på og tog plads for enden af bordet. Han satte sig tungt i stolen, lænede sig tilbage med alt hans vægt og sukkede. Derpå lynede han halvt ned i lynlåsen og tog en Peterson Pibe og en dåse Dunhill Tobak frem fra inderlommen. Han lage det stilfærdigt på bordet foran sig. I sidelommen fandt han en Zippo Lighter og en pibestopper. Så skruede han låget af dåsen, og de enogfirs årige fingre befølte tobakken. Han fiskede lidt op og stoppede pibebunden med en let hånd. Den søde aromatiske duft begyndte at brede sig, og mens han stoppede anden lag, en anelse hårdere, sagde han: - Hmm, hmm!
Derefter kiggede han på det glatslebne pibehoved og nød skønheden i materialet, de fremtrædende åreringe og den mørkbrune farve, der mindede om en flaske cognac.
- Hmm!
Det sidste lag i toppen blev stoppet hårdt. Derefter tændte han piben med stor omhug. Tobaksoverfladen begyndte at gløde, og han ventede til det havde udvidet sig. Så trykkede han for sidste gang med pibestopperen og tændte igen. Da der var ild i hele brandoverfladen, satte han sig godt til rette og begyndte at ryge langsomt.

.... Men pas på med at du ikke får alt for mange ligegyldige detaljer med. Kan vi nøjes med at høre, hvordan tobak gnistrer, når man fører lighteren henover den? Jeg ville finde en måde, at skære det halve af ovenstående citat bort. Du maler nogle flotte billeder, men jeg er stadig bange for, at læseren risikerer at komme til at kede sig.

Jeg har lyst til at være rigtigt hård ved dig, netop fordi du skriver så fængende som du gør. Det er mærkeligt at jeg har det sådan, for jeg sidder stadig med den varme følelse af solen på min hud, og med vinden i halstørklædet. For jeg kunne mærke varmen på min ryg, da solen lyste teltet op, og pga. dig har jeg pludselig lyst til musli med nødder, havregryn og frugt. Og jeg kan ikke engang lide musli! Super velskrevet.

Hej Nicolai,

Skæv, enkel historie lige efter mit hoved. Der er en ro og uhøjtidelighed i hele seancen, hvilket jeg synes tilføjer din novelle troværdighed. Beskrivelserne er gode og dele af dialogen er spot on. Føles som om den lige mangler en sidste gennemretning for at få det hele til at passe sammen og fjerne nogle enkelte overflødige ting, men som det er nu, spankulerer den herligt på grænsen til det absurde og samtidig uhyggeligt relevante.

Godt arbejde!

/Jeppe

Er lige vendt tilbage til din novelle. Den har altså et eller andet ekstra, jeg tror det er på grund af alle de ufortalte ting, der efterlades hos læseren.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om din tekst.
Den er både smuk og frastødende på een gang, synes jeg.
Det smukke er den gamle mands skæbne og den måde, du hurtigt får ridset den op, så jeg forstår ham.
Det frastødende er selvmordet, den slags kan jeg ikke lide, uanset hvor velbegrundet det beskrives.
Men det er trods alt en interessant tekst.

Hej Nicolai

Velskrevet og meget fint komponeret historie.
Dine beskrivelser virker ægte.
Jeg havde ikke set slutningen komme, før de talte om faldskærm eller ej.
Det er noget barskt at yde aktiv dødshjælp, synes jeg. Og så på DEN måde. Ved dog ikke rigtigt om jeg gerne vil have lidt mere baggrundsviden, for egentlig står historien ret skarpt, som den er.
Jeg gætter på, at fortælleren tager penge for flyveturen og ikke direkte for den ekstra "service."
Fortælleteknisk synes jeg, det er lidt underligt, at jegfortælleren ved at håret er kæmmet før daggry og hvad den gamle mand fik til morgenmad. Har han luret? ;->
Startcitat passer fint. Måske man der skulle have gættet sig til drejningen ;-)
Dårlig løsning, den gamle vælger, synes jeg - men der argumenter både for og imod.
Fin læseoplevelse.

Vh. Pia H

Hej Nicolai.

Sjov og pudsig novelle. Jeg havde ikke lige regnet med den slutning.

Lad mig starte med dine beskrivelser - de er gode! På et tidspunkt følte jeg, at det blev for meget, specielt den lange sekvens med at stoppe piben, men jeg synes nu det gav mening til sidst, da jeg havde læst færdig. Det var jo hans sidste pibe tobak, så selvfølgelig skal den stoppes ordentligt. Og da situationen opleves fra pilotens synsvinkel, kan jeg godt forstå, at han er så opmærksom på den gamles måde at gøre det på. Jeg ville også sidde med en meget dårlig fornemmelse i maven. Når novellen ikke er længere, er det okay. I en længere novelle, ville sådan nogle lange beskrivelser dræbe min læselyst.

Jeg kan dog ikke helt greje hvorfor piloten går med på den slags? Godt nok får han penge for det - et ukendt beløb, men alligevel. At lade folk springe ud fra ens flyver, for at tage sig af dage må da sætte sig sine spor i den (stakkels) pilot resten af livet. Jeg kunne godt lige bruge en begrundelse for, at han går med på det. Måske har han et familiemedlem, der endte sine dage med langvarig og nedværdigende sygdom, så han havde forståelse for den gamles mands ønske? Bare et par linjer om et eller andet, mere behøver det ikke at være.

Et par betragtninger:

Det tynde grå hår der var blevet kæmmet, inden solen stod op, strittede ud til alle sider

Det virker lidt mærkeligt, at vi skal vide håret er blevet kæmmet inden solen stod op. Jeg synes ikke det har relevans til indholdet, og under mig over det. Kan piloten desuden vide det?

Der var sødmælk, et groft franskbrød, smør, mellemlageret ost, marmelade og et enkelt tebirkes

Det er for meget info for mig, og flytter mit fokus fra det spændende. Jeg behøver i den grad ikke at vide, at osten er mellemlagret ;) At han dækker morgenbord er rigeligt for mig at vide i dette tilfælde.

Da piben var røget helt til bunds, lagde han den på bordet. Senere, da solen stod højt på himlen og lyste teltet op, spurgte han: - Tror du, det kan lade sig gøre nu?

Der er et længere spring i tiden mellem de to sætninger, og jeg tænker hvad de mon har lavet i den tid. Har de bare siddet og stirret på hinanden?

Rigtig god novelle.
Scott.