Hvir er det et fint digt, der rummer en selvrefleksion. Jeg kender det godt. Når nogen ser noget i en, som man ikke selv ser



;-)

Hej Mette
En meget smuk måde du får fortalt om ensomheden.
Ensomheden ligger skjult for os andre. Engang imellem får vi lov at se den, og kan måske give en hjælpende hånd til at komme ud af den.
Vh. Jytte

hej Mette.
det her er bare smukt.
det er ægte kærlighed fra HPs side.
den får et øje med.
mvh Schane.

Et dejligt digt fyldt med kærlighed

Hej Mette, det er godt nok rørende, det peger i retning af et virkelig overskud af kærlighed. Det er så måske lige en kende langt og kunne godt strammes op, men indholdet varmer hjertet.

VH Mons

virkelig god tekst!

- jasmina

Smukt billede - hvilken historie du får præsenteret! Fedt!

Hej Mette

Du har skrevet en meget smuk og følsom tekst. En slags trøst...

Jeg kommer til at tænke på en af Niels Hausgaards tekster, hvor et barn kommer og fortæller, at der er blommer på træet i haven - midt i en krisesituation. En slags trøst..

Meget flot skrevet! / Sofia

hej mette

meget smukt digt, med en sanselighed som er helt eminent
flot skrevet
kh eleonora

Det står så klart for mig. Tak.

hej Mette.
smukt, enkelt og dybt. smiler.
mvh Schane.

Rigtig fint lille digt! Småt er godt, når betydningen helst ikke skal forsvinde i mængden af en lang tekst. Det er beundringsværdigt, når folk, og især kunstnere, mestrer at fatte sig i korthed. Smukt budskab og meget opløftende - at man må fokusere på den bekræftelse og kærlighed, man får fra andre, når man ikke selv kan give sig den. Her er kortheden også et plus - som en hurtig trøst, der lindrer.

Så vidunderligt smukt !
Du rammer virkelig og skriver fantastisk !
I ethvert mørke findes der altid et lys !

Kh
Emilia

Dejlig tekst. Ja, egentlig underligt at der ikke er skrevet mange tekster om det emne, for på sin vis er det jo et af de vigtigste ting i vores liv, tak for puffet til rutschebanen ned af memory lane :-)

Hej Medae

Du skriver som en drøm. Det er svævende, henført og helt igennem pulserende smukt - tak.

Mvh. Olivia

Hej Mette.
En skøn tekst, der omfavner meget med præcise og alligevel sansemættede billeder; der rører mig, får mig til at tænke på tab, de tab og de savn, man allerede som ungt menneske kan have; der fortæller om, hvordan man husker, ligeså vel som hvad, man husker. Og så bed jeg mærke i disse linjer: "Der er bøger i min reol, som ikke tilhørte mig, men det gør de nu. Gamle fødselsdagsgaver, små sedler med nedkradsede beskeder, der ligger i bogomslaget." De pirker voldsomt til mit tankespind.
Tak for en dejlig læseroplevelse,

- Theo

Dette dig var underligt utilgængeligt for mig. Hvordan er relationen mellem "ensom" og "hun"? Jeg føler at linjerne bør trækkes op tydeligere eller udviskes mere - hvis det giver mening :)

-Erik

Hej Mette

Du har skrevet et fint digt om det at være ensom. Det kan være ganske skjult for omgivelserne. Man kan jo ikke se, hvad der gemmer sig bag en fin facaden. Og du beskriver, hvilke fordomme vi også kan have af dem, som er ensomme: 'Ensom ser aldrig godt ud...' osv. Dit ærinde er alvorligt og yderst relevant.

Du har en lidt sjov vinkel: Hun har købt sig en hund. Måske man nu lettere kan spotte de ensomme :-)!

Jeg synes måske din tekst minder lidt mere om prosa end et digt. Men det er ikke kritik - bare hvad jeg lige synes, da jeg læste det.

Tak for god og tankevækkende læsning / Sofia