Hej Mereta

Jeg ved ikke om sammenhængen "en duer udenfor mit vindue", og tiltænkt - men det er dét, som får alle brikker til at falde på plads for mig. Jeg ser en lille pige/eller dreng se på duen ude foran vinduet, og fremføre disse ord som du skriver i dit digt - og at sige EN DUER i stedet for EN DUE giver mig et billede af et meget lille barn, måske 2-3 år (forfatterbarn), som endnu ikke har fået det sproglige helt på plads - og det er helt vildt sødt!!!

Bare min tanke:-) Super digt! Trist, men sødt samtidig. Og tit er det jo dem, som har mødt modgang i livet, som ender med at kunne føle/tænke og skrive meget stærkt - fordi de har oplevet på deres egen krop og sjæl;-)

/Mia