3 år siden
| Ida Hansen (Kajaki) Jeg følte min voldtægtsmandFlot skrevet. Jeg blev særligt ramt af den her sætning "jeg går på gaden igen. Men nu går jeg lidt hurtigere" Du beskriver en angst, på en meget fin måde, uden at du skriver det direkte. Godt skrevet, jeg håber inderligt at du er ok. 3 år siden |
6 år siden
| Camilla Nørgaard (Lille) Ikke endnuEt fantastisk digt, som jeg tænker mange kan relatere til! 6 år siden |
6 år siden
| Camilla Nørgaard (Lille) Jeg følte min voldtægtsmandTak for den her tekst. Det er så vigtigt at bruge sin stemme! 6 år siden |
6 år siden
| Lykkegiver Jeg følte min voldtægtsmandPuha hvor en hård fortælling.. Det rørre mit hjerte dybt 6 år siden |
6 år siden
| T.Kamille Jeg følte min voldtægtsmandDet er en meget barsk og ægte tekst. Jeg håber at dem som har oplevet sådan en episode ved, at det ikke er deres skyld! Godt skrevet. 6 år siden |
6 år siden
| JacobPatrickPoulsen Hvad træerne ikke vedJeg synes det er et fremragende digt. Synes træerne bliver vækket til live på en eller anden måde og det er fascinerende synes jeg. Også hvordan du skaber følelser i træerne i digtet og hvordan de bliver gjort menneskelige eller dyriske, da både mennesker og dyr har følelserne uden på tøjet i mange situationer. Meget spændende univers du skaber her i digtet, Melanie. :) 6 år siden |
6 år siden
| Maria Krath (Maria-krath) Jeg følte min voldtægtsmandHold nu op en stærk tekst.
Jeg sidder tilbage med en følelse af vrede, svigt og tåre i mine øjne.
Du er ikke alene. 6 år siden |
6 år siden
| Jan Toft (cariti) Hvad træerne ikke vedTak for nogele gode ord, er skrevet uden tegnsætning ❓.
Spændende måde at skrive på
Kh. JN 6 år siden |
6 år siden
| Emma Sommer (esvinther) Hvad træerne ikke vedDet kan et eller andet det her.. jeg var solgt allered ved 1. strofe, som i min optik faktisk sagtens kunne stå selv på en måde (kill your darlings) - men derimod synes jeg også at resten er rigtig godt skrevet, og det klinger fint. Meget fint.
Kh Emma :-) 6 år siden |
6 år siden
| Kristian Andersen (Den_Friske) Jeg følte min voldtægtsmandHej Melanie.
En meget bevægende tekst, hvor man som læser virkelig bliver hivet ind et voldtægtsoffers verden. Om det er opdigtet eller ej, (håber det er et opdigtet skriveri), så har du skrevet det så man ikke kan lade være med at føle medfølelse for den person det sker for og væmmelse for en sådan person der kan gøre sådan noget mod et andet menneske. Det jeg forsøger at sige, er at jeg synes det ret imponerende, at du formår at få læseren til at mærke noget, at det man læser får en til at føle noget, at der ligesom kommer en reaktion fra en i det man læser det.
mvh Kristian. 6 år siden |
6 år siden
| Simran Jeg følte min voldtægtsmandWow. Jeg sidder helt mundlam med tårer der triller ned af mine kinder. Du er så dygtig og så utrolig sej! Må hver en person der har påført dig smerte leve i sorg. Du er så stræk! Elser din personlige tone og måden du fanger læseren. Jeg kan rigtig godt lide overvejelserne i tekten og at du italesætter et tabubelagt emne. Glæder mig til at læse mere fra dig! Jeg følger spændt med, for du har sgu noget talent for story-telling.
knus
Simran 6 år siden |
6 år siden
| Arne Plester (Theplayer1978) Jeg følte min voldtægtsmandHej Melanie
Tak for denne tekst og for at sætte ord på det uskyldiges skyld. Det er så uretfærdigt, fordi det burde være omvendt. Det burde være tekstens du og ikke jeget, der følte skyld, men ingen kan bære den. Derfor bliver projektionen nødvendig: 'Voldtægt handler ikke om os. Voldtægt handler om dem.'
Teksten kunne egentlige stoppe ved denne projektion, men der er mere at fortælle. Alle fremtidige du'er skal måle sig med traumet, og det jeg, der er tilbage, bliver aldrig det samme igen. For selv om voldtægten er noget, der er sket, er den der stadig. Den går ikke væk i det nye forhold. Den bliver nutid. Skiftet fra førnutid til datid og tilbage til nutid er virkelig godt grebet. Her bliver konsekvensen synlig. Grænsen mellem det, der er sket, og det der sker, udviskes, og man mærker det umenneskelige i at bære rundt på et traume, hvor selv tiden er fange, men tiden er en ubarmhjertig størrelse, fordi den kun bevæger sig i en retning. Man kan ikke gå tilbage og pille det ud, der gjorde ondt. Det bliver så tydeligt i denne tekst. Tak for det.
Venlig hilsen
Arne 6 år siden |
6 år siden
| JacobPatrickPoulsen Ikke endnuEt meget smukt digt, Melanie. :) 6 år siden |
6 år siden
| JacobPatrickPoulsen Jeg følte min voldtægtsmandDet er en meget stærk tekst du her har skrevet. Teksten giver bestemt plads til mange refleksioner, hvilket er et positivt komplement. :) 6 år siden |
6 år siden
| Signa Zausen Jeg følte min voldtægtsmand"Hører du mig? Hører du mine kvalte ord? Hører du mine dæmpede skrig? Hører du hvordan jeg tigger dig om at stoppe? Hører du at jeg kalder efter min mor, min far, en eller anden, hvem som helst? Hører du at jeg beder til gud? Hører du at jeg siger undskyld?"
Hold da kæft. Her ramte du mig. Du beskriver en helt grundlæggende mekanisme i mennesket. Når desperationen driver os helt derud, hvor man kalder på gud og hver mand og vil trække hvert et grimt ord tilbage, hvis bare det vil få det forfærdelige til at holde op. Du indkapsler den fornemmelse på fornemste vis. Så stærkt!
Og appropos stærk; hvis det her er biografisk, så har jeg en lille besked til dig:
Du er SEJ
Du er STÆRK
Du BESTEMMER
Du har RETTEN
Til at sige NEJ
Eller JA
Og det er helt OKAY
Hvad end du har LYST til
Du har et VALG
Og du er dét værd.
Pas på dig selv og tak fordi du lukkede mig ind.
Kh Signa 6 år siden |
6 år siden
| Toscana Jeg følte min voldtægtsmandHvor er det her en stærk tekst Melle. Jeg sidder helt lamslået tilbage. Alle der er normale i hovedet ved jo godt hvad voldtægt er. Men du får virkeligt vendt bøtten og viser os et nyt afskyeligt take på forbrydelsen. Tilbage står kun at sige, jeg håber godtnok ikke det er egne erfaringer du beskriver her. 6 år siden |
6 år siden
| JacobPatrickPoulsen StjernevejenHej Melanie. Synes det er et godt digt du her har skrevet. Det satte mange tanker igang hos mig. Så det vil jeg gerne sige (skrive) mange tak for. :) 6 år siden |
6 år siden
| RoyThePoetBoy StjernevejenSynes det var rigtig godt og inspirerende. Jeg nød at læse det, det satte nogle tanker i gang, så tak for det. 6 år siden |
7 år siden
| Melanie Højby (Melle) Stjernevejen
Svarkommentar Mange tak skal du have!
Jeg er heller ikke troende, men det er måske faktisk den sætning jeg er mest stolt af. :)
Tak for læs. 7 år siden |
7 år siden
| Sandy Destiny Valentin Stjernevejen"gud havde set min selvmordsansøgning og gav afslag"
selvom jeg ikke er troende, er det faktisk den fedeste sætning! Jeg kan rigtig godt lide dit digt :-) 7 år siden |
7 år siden
| Melanie Højby (Melle) Stjernevejen
Svarkommentar Det var meget mørk periode, jeg gik igennem, da jeg skrev dette digt, men som jeg skrev i bemærkningen, var dette en skoleopgave. Vi skulle skrive et digt om en supernova (en kæmpe eksploderende stjerne), og så skrev jeg bare hvad der lige kom på tanke. Det var efter at have læst bogen Supernova af Anders Johansen.
Jeg har ikke selv oplevet at få den åbenbaring som jeg skriver om. Desuden er jeg ikke den mest troende person. :) 7 år siden |
7 år siden
| Kasper Nordskilde (Nordskilde) StjernevejenEr det skrevet ud fra personlige oplevelser? 7 år siden |
7 år siden
| Melanie Højby (Melle) Stjernevejen
Svarkommentar Hej Lars
Mange tak. Jeg er faktisk heller ikke troende, men som sagt startede det som en skoleopgave, som udviklede sig til dette.
Jeg syntes nogle gange at selvom man ikke er troende, så kan det virke ret beroligende at vide, at der er nogle der finder trøst i det.
Jeg er okay. :)
Tak fordi du læste.
Mvh Melanie 7 år siden |
7 år siden
| Domine Petri (DigiPoe) StjernevejenGodt digt, jeg kan fint følge dig, men mange kigger mod himlen, og glemmer i mørket stjernen i sig selv. For er du ikke en andens stjerne, så er du ihvertfald din egen. vh DigiPoe 7 år siden |
7 år siden
| Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy) StjernevejenDet er en god måde at komme ud af sin komfort zone ved at offentliggøre digte, og så hjælper det jo blot, at du skriver rigtig flot for så ung en pige.
Jeg kan godt lide at du har fortælleren som nærmest "rækker ud" til læseren.
Og ja, selvom stjernehimlen ser ens ud for alle, ligger vi mærke til vidt forskellige ting som vi associere med.
tak for læsningen :) 7 år siden |