Får ret mange traumaer fra pædagogikum :p
Ej, kan godt lide det filosoferende. Specielt det med vægt og vægten, ordleg er for nice! :)
Tak for læsning!

Hej Martin
Det er en rigtig sjov tekst! Gang på gang er versene gennemsyret af paradokser/kontradiktioner - eksempler herpå kunne være følgende:
- endelig at kunne ånde uden oxygen
- Semantikken som værende fri for logikken (vores sproglige betydningsunivers følger normalt vis logiske mønstre, fx mht. kausalitet mm.)
- Non-kommunikation, hvor der alligevel pipper en stavelse og vokal frem
- Strømmen af afslutninger, mens dansen ubønhørligt fortsætter (som en ikke-afslutning)

Det er fine tanker mht. det absurde ved livet. Livet er modsætningsfyldt - til tider kan man opfatte livet som en slags kodning/forprogrammering, mens man andre gange har opfattelsen af, at man frit kan danse sin infernalske materiedans. Livet er i den henseende som et pendul mellem higen efter at forstå sig selv og verden (logisk) og at føle sig selv og verden (logikkens sammenbrud). Jeg ved ikke om, det er det, du har haft i tankerne, men jeg takker i hvert fald for at vække disse tanker hos mig med dit digt.

Bh. Jens

Hej Martin :)

Dystert, dunkelt og endog medrivende.
En person der måske står på kanten af afgrunden og ser sine dæmoner i øjnene?

Det kan noget.

D

Hej Martin
Tankevækkende og i sproget et let flydende digt. Fremmedgørelse og uforudsigelighed i al sin uugrundelighed.Elsker linjer som "Afkod mig ind i deres nok-kommunikation" og "En flydende strøm af afslutninger". Stærkt skriv og tak for du deler.

Meget fint digt. Men er der ikke tale om 'den andens blik' her? Det var det, Sartre plæderede for. Vi er under konstant overvågning af vores medmennesker på godt og ondt. Vi vil helst ikke være for uden tænker jeg. Dog præger denne overvågning vores liv i en sådan grad, at vi former vores liv efter dette. Vi er tyve og hugger af hinanden med vore blikke blot for at tilfredsstille os selv. Vi indsamler hinandens drømme for at sammenligne med vore egne. Når et andet menneske kigger på os, syres vi af skammen. Det er skammen, der får os til at træffe de valg vi nu træffer.
At dit digt tilsyneladende omhandler digital overvågning kommer i anden række hos mig, når man tænker på den måde vi kigger på hinanden. Jeg tænker, at den medmenneskelige 'overvågning' er god og dejlig, da den udgør fundamentet for sammenspil. Sorry jeg kørte vist lidt ud ad en tangent, hvilket dit digt fik mig til.
Digital overvågning er vel banalt set en dårlig ting, som vi alle kan være enige om. Digital overvågning og skam hænger måske også sammen.

Bedste hilsner Jens

Sikket digt, Martin! Effektfuldt, malende og mørkt. Eller, det er i hvert fald dét, der kommer til mig.
“En sygelig materiedans - ondskabsfuld og alsidig”; jeg tror det må være min favoritdel.
Tak for deling!

Hej Høeg
Spændende tekst!
Jeg læser den som en total fremmedgørelse. Både kroppen, synet og sproget er sprunget ud af normaliteten og både fortæller og normaliteten er blevet fremmede størrelser uden de kontaktflader, der normalt eksisterer.
Fortællerens ønske om afkodning, men alligevel med den sublime oplevelse af afgrunden, er dejlig tvetydig :-)
Dit valg af ord forbundet med det semantiske område, som man kan kalde elektronik eller måske IT, fungerer virkelig godt i tekstens kontekst.
Godt gået!!!
Claus

Fedt og relevant digt.
Er vild med dit sprog.
Når jeg læser dit digt, oplever jeg det som en sproglig ping-pong, hvor du tydeliggør dit budskab gennem de billeder du skaber. Jeg synes det fungere vildt godt, og jeg er vild med de to delte sætninger du laver.
Tak for dit digt!

Hej Martin,

Sikke et unikt, men underligt digt. Dette er ikke ment negativt.

Du skriver rigtig smukt og malerisk - eksempelvis "krystallinske linjer uberørt af tvivl." (wow!) Generelt fornemmer jeg et skriv om den menneskelige lidenskab, med paranoide elementer. Jeg kan godt lide det, men du fortjener også at få noget kritik: det, som gjorde læseoplevelsen lidt frastødende for mig, var flowet. Det synes jeg, du kan forbedre.

Vh Görkem :-)

Hej Martin :)

For mig går der George Orwell 1984 i den.
Det ultimative overvågningssamfund. EUs vådeste drøm?
Meget velskrevet og end abskur blanding af Fangeborgen og 1984 :D

Keep up the good work,

D

PPS: Jeg er ikke meget for at promovere mit eget shit, men min tekst "O'briens Forsvarstale (skrevet af anklager)" er et forsøg på at bevise hvor... ynkelige magthavere af enhver type er. Det er blevet oversat til flere sprog allerede, fransk i hvert fald, men ingen oversættelse kan jo matche originalens rim, hvilket er grunden til at jeg foretrækker at skrive i rim. Men hey, George Orwell valgte et pseudonym af en grund; ikke at JEG gør dét, skriver under synonym eller hvad det hedder, men at der er frihed i aldrig at have fået noget udgivet officielt = anonymitet, relativt. Hvad "de" dømmer stærkt, "succes", er så fucking svagt :-)

Hej Martin,

meget spændende digt, godt konstrueret og med en fængende indledning og titel, høj bølge midtvejs og afrundende afslutning - som et godt gammeldags religiøst frygt-skrift :-) Dét mener jeg som et kompliment; digtet får da de små hår til at rejse sig. Jeg skal tilføje at det er det første værk jeg læser af dig men næppe det sidste, og at jeg derudovr har læst din profilbeskrivelse.

Jeg tænker, nok ret uoriginalt, illuminati-myten ind i digtet - samme myte som al religion og ideologi bygger på, inklusive alt sprog, også det matematiske = at den observerende er adskilt fra det observerede. Med dét mener jeg at forfatteren er adskilt fra værket, og at værket mangler selvindsigt. Dét er ikke nødvendigvis dårligt rent håndværksmæssigt, men digtmæssigt er det lig med psykisk vold - ER psykisk vold.

Lige med dette værk tænker jeg dog at det indeholder selvironi eller i hvert fald et menneskeligt touch, i form af allerførste sætning: "Et digitalt sammensat øje", altså ligesom al religion, ideologi og sprog en social konstruktion, og ergo noget falsificerbart og deducabelt.

Ift. emnet - det er korrekt at blandt andet "De 5 øjne"-alliancen, USA, England, Canada, Australien og New Zealand, har sammensat AI-programmer der psykologisk profilerer alle mennesker på Jorden, og sælger denne information til højest bydende, jævnfør Edward Snowdens afsløringer. Det er sandt at alle andre lande gør det samme med mimimum egen befolkning og så mange andre som muligt.

Men der er variabler der gør sig gældende - ikke lov-mæssige, som journalisten Gary Webb påviste (forfatter til Dark Alliance - beviste at crack-epidemien i USA blev startet af CIA, bla. takket være Ricky "Freeway" Ross (rapperen af samme navn er tidligere politibetjent, og en wanker)) - altså at efterretningstjenester bryder loven konstant.

Men en anden variabel er at ja, der laves psykologiske profiler, men dels er disse profiler på ingen måde perfekte, da alt levende er dynamisk og fortsat et mysterie, selv det mest primitive liv på Jorden. Og dels at lageret hvorpå disse profiler lagres, ikke er uendelige - tværtimod fylder de profiler en del, og der er endnu ikke opfundet plads nok til opdaterende profiler; så vidt jeg er orienteret (?).

Endelig er der den afgørende variabel - at ja, AI-programmer laver profilerne, men det er mennesker der læser dem. Narcissister, pr. definition. Mennesker i lidelse, forsøgende at kontrollere noget ukontrollerbart.

Illuminati ER en myte, pr. definition, en illusion der skal få verdens befolkninger til at tro at den 1 % af verdens rigeste er almægtige, når de er ALT ANDET END DET! De er kujoner, som alle narcissister, og deres plan om.. alle deres planer, er dømt til at mislykkedes - desværre får de andre til at gøre arbejdet for dem, men flere og flere af disse arbejdere, agenter, er ved at forstå endedestinationen = selvdestruktion. Ligesom resten af verden er ved at indse.

Illuminati og "Det altseende øje" er blot et instrument, de ser dig ikke - de ser måske dit sind og din krop, igennem digitale telefoners kamera og adfærd på nettet såvel som alt overvågningskameraer opfanger, og tegner en tegning af dig, men du er ikke en tegning - du er en sjæl - de prøver at fange sjælen, hvad er umuligt, men de prøver alligevel da de tror de ikke selv har en, trods den blot er i dvale.

Jeg savner i dit digt noget mod = jeg læser ikke andet end frygt. En linje eller 1000 om dig selv i det, om forfatteren bag, ville gøre et relevant, interessant og spændende værk fuldent, er min vurdering - og med "dig selv" mener jeg noget følelse - slutningen rammer det lidt, men ikke rigtig alligevel. Det er min ydmyge mening, og jeg fornemmer på dit sprog at du har selvindsigt nok til at kende til den variabel; til at "Øjet" ikke ser alt; ellers lagde du vel næppe teksten op, selv hvis det er 100 % fiktion. Nu er det jo nu engang et digt, og jeg kan relaterer til følelsen jeg læser i det.

Men i det øjeblik du ser hvad Øjet ser, dig selv og at du er verden som verden er dig, så forsvinder følelsen af at være under lup, tror jeg - når man indser at Øjet er blindt, kan det intet gøre en. Når man ser at døden og smerte er overalt omkring os, overalt, bliver det meget liv, den megen frihed, de mange fuckfingre til Øjet, til en velsignelse = indse at Øjet er bange! At Øjet er barnligt!! At dem der "styrer det hele", de rige, ikke har styr på en skid, mindst af alt dem selv - de bliver gamle, ja, men de er dybt ulykkelige indeni. Dybt. De kan besætte sind og krop, men aldrig din... aldrig MIN sjæl. De kan tage ens liv, men aldrig ens væren. De kan få Jorden til at gå under, men vor vibrationer galder evigt i universet, og deres forbrydelser vil aldrig blive glemt, aldrig, eller tilgivet. Og deres forbrydelser vil gå i arv, deres afkom holdt ansvarlige for den vedtagne arv, af os eller af universets meget andet liv derude. Pr. definition. Jorden er i Universets kontekst en meget ny planet, og trods vi måske aldrig kommer i kontakt med andet liv derude, så... tja, hvem ved - fantasi og håb går hånd i hånd = Øjet har intet af det :-)

Ingen andre end dig selv kan definerer dig, autentisk, og definerer man sig selv, i absolutter, stopper man egen evolution, midlertidigt.

Anyways, tak for dit værk, og undskyld for denne smøre - men hey, who cares, Que Sera, Sera, c'est la vie :-)

mvh Ansu
PS: Akala - Murder Runs The Globe - musikvideo og track siger det meget godt; at det ik er penge men mord der driver verden. Driver de rige. Bliv klar til smerte og døden, også at dø til alt egoet higer efter (i. e de rige går efter at dræbe modiges navne, før de kan dræbe deres person; altså at få rebeller til at begå forbrydelser, så de kan pege finger og sige "de var skurkene, vi er heltene!"), og man vil allerede have vundet over dem. Have gjort hvad de ikke kan = opgivet kontrollen, i ens egen passion frem for deres lidenskab. I nu'et, det eneste sande tilbage, udefinerbart pr. definition. De er så bange. "Freedom?! I'll tell you what freedom is to me - no fear!" - Nina Simone. // https://www.youtube.com/watch?v=jMGuZDKiihM

Dette digt rummer en samhørighed og kosmisk kærlighed - super interessant!

Hej Martin! Et noget dystert billed af en fabrik og dens forurening, Desværre er din fortælling aktuel, vi skal passe på ikke at dø i vores eget skidt. Godt skrevet. Vh Niels

Lige noget Arbejdermusset ville finde interessant; et billed' hverdagen. Godt skrevet! Godt billedsprog.

Virkelig stærkt digt med stærke følelser.
Du skriver meget smukt og rørende.

Tak for jeg må læse med

Vh. Kathrine

Stærke billeder, virker meget ærligt skrevet. Jeg tænker krigsoplevelser her.

Fantastisk rytme, tone og farve i digtet..

fucking lækkert, comrade :) - keep it up. :)

Hej og velkommen.
Jeg synes du bruger sætningsskiftende rigtig godt. Det er tydeligt at du forstår at bruge formen. Du forskyder hele tiden fokusset, så det fremstår fragmentarisk, men samtidig holder du det knyttet til en fortællerstemme - et selv tæt på opløsning, i et form for oprør eller ufrivillig bøjning af hverdagsvirkeligheden. Særligt bruddene med "på gulvet" og "på væggen" er skarpe som store punktummer. Samtidig hjælper disse sætninger til at holde fast ved noget konkret (ligeså med den finurlige hjemmesidereference), der sanses konkret, men oftest i retning af noget hallucinerende (mangler bedre ord). Den blanding af konkretion og det vrangforestillings-agtige giver et godt spil.
Jegets mellemstadie pointerer du fint, men måske lidt klicheagtigt med de sidste to linjer "Er jeg lige vågnet/eller faldet i søvn".
I det mere kritiske spor, vil jeg sige, at du skal passe på med ikke at blive for 'råbende'. "og brækker det op" er et eksempel på en sætning, hvor du tangerer det anmassende, men det sagt synes jeg digtet bærer igennem.
God energi!