Hej Mark

Det er en god lille overraskelse du har lagt i historien, selvom den var meget oplagt fra starten. Jeg er lige blevet færdig med en roman, hvor en del af plottet var at holde på en hemmelighed meget længe uden at læseren havde andet end en mistanke, 482 sider. Sådan en metode ser jeg her, men den er for åbenlys. Men jeg kan lide den måde du har bearbejdet teksten på. Tror godt du kan vride spændingen lidt mere ved at lægge et par elementer mere ind. men tak for en godt oplevelse

Hej Mark

Små brud på den lange kæde af artigheder skader ikke. En smule riv i den skaber hver gang lidt historie her på Fyldepennen.

Men det var ikke min mening, vi skulle kastes ud i en alvorlig polemik om det her.

Så, godt ord igen!

Venlig hilsen
Sabbath

Hej Mark

Din svarkommentar fortjener næsten en lille opfølgning af mig.

Jeg læser meget og meget varieret. Dog ikke historier i ugebladende – det ved jeg ikke, hvad er – men i ugebladene, og de kan faktisk være meget underholdende.

Mit vedhæng af et ”ha, ha”, skulle tilkendegive, at der var tale om en vits med rod i Jorns kunst (som jeg i øvrigt skatter meget højt) Det havde ikke havde noget med din historie at gøre.

Den fangede du ikke helt, og du virker i det hele taget ikke som en, der just er tynget af humor.

Venlig hilsen
Sabbath

Hej Mark
Det var da en kedelig jul uden julemanden!
Din tekst har nu også et andet perspektiv med at der sker masser af klimaforandringer på jorden lige nu, og at Danmark måske vil blive varmere, sådan at en dag vil der ingen sne komme her.
Vh. Jytte

Bortset fra at Pixar og HCA's børneeventyr er i et for alle tilgængeligt sprog og med temaer, humor og fortolkninger, der kan bearbejdes/analyseres på alle niveauer, så alle, børn som voksne får noget ud af det. Min pointe var, med din tekst, at målgruppen, bedømt ud fra handlingen, kun er mindre børn, som får svært ved at fange den gode historie, fordi de ikke kender ord i som 'operationsbord', 'forventer' 'succesfuld' 'indstille bekymringer' 'køre i samme rille' osv, så mit råd er at tilpasse indholdet ti modtageren, hvis du vil have en modtager. Dit gode sprog kan sagtens fortsætte med at være godt, selvom du gør det.
VH
Goldbeck

Hej Mark
Fint flydende sprog. Jeg er lidt mystificeret over om dette er en fortælling for børn eller for voksne, eller noget midt i mellem? Ud fra tekstens stil og ordforråd ligner det en tekst for voksne, men temaet er for børn, så der tror jeg du kan hente noget skarphed i hvordan teksten opfattes.

Hej Mark

Sjov historie, du har begået. At hun var barnet af AG gættede jeg, da billedet er et atypisk Jorn, af en nøgen kvinde og at HP aldrig har mødt sin far. Den lå lige til højrebenet.

Historien har desværre et par plothuller:
Den bortadopterede der (mod al sædvane) kaldes hjem til afdøde, og uforståeligt må være arveberettet siden hun bare kan begynde at pakke huset sammen. Bortadoption betyder normalt minus arv og minus kontakt til ophav. Hvorfor tages kontakt til Charlotte? Og hvordan?
Naboerne der skulle vide noget om hendes far (hvorfor? det må ligge en del år tilbage). Aviserne som er informeret - af hvem? og hvordan kom de ind i ejendommen - næppe lukket ind af politiet.
Hvorfra ved naboerne - der lige er vendt hjem fra rejse, hvem Charlotte er? De kan vel næppe genkende en person de ikke kender og aldrig har mødt.(HP er bortadopteret som spæd).

"Imens betjenten havde snakket" - Det lyder ikke pænt. Evt.
"Imens betjenten talte" eller "Imens betjenten fortalte"

Jeg kan godt lide din måde at gå til en tekst på, og også at du kan skabe en hel historie på relativ få linjer, men der er for mange ??? der ikke opklares. Det gør at historien ikke virker bagt færdig.

Bedste hilsner

Mikala

Hej Mark

En interessant historie, havde jeg nær sagt.

Dog også lidt ugebladsagtig, hvad handling og pointe angår (ugebladet ville dog aldrig have brugt Asger Jorn, men så en overlæge f.eks.).

Og sproget følger egentlig lidt trop på det indtryk. Nydeligt, bestemt, men også en smule tamt.

Sjovt for resten at Charlotte overhovedet kunne se, maleriet forestillede et menneske, når det var af Jorn – ha, ha!

Med det CV, du kan fremvise, har man lov til at se frem til flere tekster fra din hånd. Og gerne med noget mere bid i.

Venlig hilsen
Sabbath

Det er vel hvad man i gamle dage kaldte en minutnovelle. En situation og nogle få personer hurtigt ridset op, uden forsøg på at gå i dybden, og en overraskende pointe. Overraskelsen er dog ikke så stor her, da jeg som læser har gættet den længe før slutningen. Dit sprog er fint, og du kan bestemt fortælle. I dine svarkommentarer giver du dig til at udlægge historien. Det burde du ikke gøre. En historie skal tale for sig selv - efter min mening.

Kåemer

Hej Mark

Du skriver fantastisk flydende og replikkerne er meget troværdige. Når det er sagt, er der en enkelt gentagelse, som bliver lidt triviel. Og Jorn nævnes lidt for hyppigt, hvis du spørger mig.

Tre steder, næsten lige efter hinanden benævner du maleriet interessant: "Interessant!" sagde Charlotte, da hun var færdig med at læse artiklen." Og nogle sætninger senere: "Interessant!" sagde han og foldede avisen sammen," (...) Og igen kort efter: "Charlotte var igen stoppet op for at betragte det interessante maleri af Asger Jorn."

Med mindre der er en skjult pointe med ordet (som jeg ikke har fanget), virker det trættende at se billedet omtalt som 'interessant' tre gange i rap. Prøv at variér (:det er tydeligt, at du har sproget i din hule hånd), eller skriv det en gang, så det sidder fast.

I øvrigt altid spændende at blande virkelige - og afdøde - personer ind i fiktionshistorier - det tilføjer troværdighed til din historie.

Mvh. Olivia

Hej Mark
God historie. Til sidst tænker man umiddelbart at det er Asger Jorn der er hendes far. Men det kunne være en helt anden. Eller er Charlotte den hun giver sig ud for. Disse ting vil jeg som læser fundere over.
Vh Jytte