Jeg elsker opbygningen med, hvordan den ene sætning udvider sig for, at vi til sidst får afsløret, hvad hele sætningen var. Der er nogle små svupsere en gang i mellem i den tekst, men jeg kan se, at andre har taget fat i dem og vil derfor ikke også selv gøre det.
Det er et fedt digt, elsker handlingen i det også :)

Super godt tænkt i opbygningen ...thumps up

Spændende tekst!
Kan godt lide din opbygning med sætningen, der øges med et ord for hver gang.
Dit budskab er dejlig forståeligt. Jeg blev dog ind imellem lidt forvirret over de lange linier, men det er jo en smagssag :-)
Vil lige tilføje en lille fejl. "Det skræmmer mig og giver mig styke" skal det ikke være styrke?
Ellers et dejligt digt med en spændende opbygning!
Hilsen Sanne

Hej Mark.
Sikke et dejligt digt i alt sin gro. Din opbygning er interessant med de ord, der afsnit for afsnit bliver bygget op til en sætning efterhånden. Super.
Jeg læser det sådant, at HP er fanget i et destruktivt forhold. Modparten er personificeret med en sort rose. Der langsomt kvæler livet ud af HP. Stærkt.
Du skriver "Du strammer til og jeg kan mærke det hele begynder (at blive) sortne." Jeg ville slette det i ().
Der mangler også et r i bore. "De bore(r) sig ind i mig"
En super tekst der ramte mig.
Mvh. Yvonne

En inderlighed der lyser af savn, men også et nærvær som er istand til at tolke sig selv, så der er en udvej i savnet. Det er vejen frem bare det man skriver det ned så det bliber mere synlig.
Flot skrevet Fink

Hej Mark,

jeg synes det er virkelig modigt af dig at skrive sådan et digt! Det må virkelig være det allerinderste, som du selv skriver i din bemærkning.
Du kan tro jeg kender følelsen af ikke at kunne slippe af med mine tanker og mit sind, og det er frustrerende og smertefuldt, hvilket jeg synes du får rigtig flot frem i dit digt.
Meget fint!

Hilsen Cecilie

Hej Mark

Dybt og sigende digt.
I mørket er savnet ofte det største, for hvis det ikke var det, var der et lys, man kunne genkende og holde sig til. Alene i mørket, må man selv finde lyset.
Kan rigtig godt lide din måde at beskrive følelsen på, - falder og falder, mister og mister.
Et digt der når ind under huden.

Mvh Jytte

jeg blev også pirret af det store v i titlen, men det gjorde mig nysgerrig. Det er dybe tanker du her udstiller, og dystre tanker der bliver formuleret. Men allerede at de bliver sat i et relief, får ord på, kunne lette på al falskheden og tankerne der svirrer. Godt skrevet.

Hej Mark

Jeg kan godt lide dit digt, din måde at opstille det på, det opsummerer meget godt det med ikke at kunne komme væk fra falskheden og tankerne!
Man fornemmer følelsen af at sidde fast og ikke kunne komme videre.
Dog irriterer den sidste linje mig lidt, den bliver lidt for ''diagnosticere'' hvis du forstår, hvad jeg mener med det? Jeg syntes, det ville virke stærkere med bare:
'Men af alle disse negativer
Er savn min allerstørste'

Og så forstår jeg ikke helt det store v i SaVn, du laver?

Men ellers virker digtet rigtig godt for mig, godt skrevet!

-Friedrich

Hej Mark
Det ser sort ud.
Og selv om smerte og ensomhed
ofte er de mest populære emner
blandt digter sjæle...
så når det ikke rigtig ind
bliver bare en masse spørgsmål
...og der er ingen løsning, intet lys...
nej.
I bedste mening. fortsat god arbejdslyst.
Vh. Poul Brasch

Man bliver sørgmodig af digtet, og selvom det ikke er så livsbekræftende, så har du fået en rigtig stærk følelse igennem her. Rigtig fedt at læse, og jeg synes helt sikkert det er godt. :)

Hej Mark,

Ja, som en af overstående. Måske er man ikke altid i stand til at finde lyset selv, men andre kan hjælpe, sådan at det er lyset der finder dig.
Men jeg kender følelsen... der bliver næsten ligeså mørkt indenfor, som udenfor. Har fornylig skrevet en tekst om netop dette. Og regnen... det kan både regne indenfor og udenfor, hvis man tænker..
Fint lille digt.

Venligst, Freja.

Jeg synes det er et utroligt flot digt og kan forstå de følelser personen render rundt med. Godt skrevet!

Flot digt. Jeg kan godt lide den stramme struktur. Det fungerer rigtig godt sammen med din enkle sprogbrug. Jeg synes, at formen og ordvalget afspejler/skaber den stemning, som digtet indholdsmæssigt beskriver.

- men lyset kan finde dig!

Selverkendelse er styrke i det lange løb. Og du lyser jo af den. Selv i mørke! (-:

Klø på!

Fint lille digt om -som jeg læser det- ensomhed/angst .