Jeg kan godt lide på den måde du har bygget digtet op. Og føler jeg med de forvirringer, som du med eller uden bevidste at vise. " Alle jeres samtaler - åhhhh så fulde af åbenhed, drømme og kærlighed" den første forvirring. Og får mig til at bremser og tænker over, hvad sker her? Også kommer den endelige slutning, om den forkerte modtager, som kunne gøres hel, men i sted for med tomheden, angsten, vrede, tåre...... som gøre digtet helt.
Flot!

de bedste hilsner
Ling

Spændende digt - og jeg føler mig også lidt forvirret ;-). Jeg gætter på, at du synes, at den, der modtager alt det, er den forkerte modtager og egentlig burde være dig! At det er noget, som du er vidne til - men ikke har del i. Det skinner igennem i 'jeres'. Og dit sidste 'kærlighed?', viser måske, at du faktisk er forelsket...

Bare gætteri - men det er også sjovt, når man ikke får alt serveret på et fad.

Spændende og tankevækkende digt, der giver læseren lidt at fundere over.

meget flot digt
og mon ikke vi alle kender det ikke rigtigt at være os selv
man er altid lidt en anden

Et digt om et emne der vist ligger i tiden, om at komme ud af sin skal, koste hvad det koste skal, men forbliver i sin skal.
Fasade for alt i verden.
Fint digt Maja. Vh. Hanna Fink

Fik mig til at tænke på makeup. Ellers dejligt inderligt, kender selv den følelse. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke,at man ikke burde underlægge sig en rolle, fordi man føler det (selvføgelig med undtagelse af job, men det er forhåbentlig for det meste selvvalgt). Håber i alt fald, du ikke (hele tiden) føler du skal spille en hel bestemt rolle i din nære omgangskreds (for hvis det var mig ville jeg vælge nye sfære). Anyway som sagt dejligt inderligt og god vind fremover. :)

Enig med Dyppepennen - det sværeste er at være helt sig selv uden filter og du sætter en fremragende præcis finger på den ting. Godt skrevet.
Hanne

Meget stærkt indhold, jeg kan virkelig godt lide punktummet. Fint! :)

Det sværeste for mennesket er at være sig selv uden sine masker og roller. Men det er den bedste og stærkeste grundlag for all kreation. Stræb efter det hvis du tør.
Dyppepennen

et smukt digt der kan tolkes på dejligt mange måder
både et barn der søger tryghed og en voksen der søger den eneste ene

Jeg ser en voksen der længes efter barndommens tryghed og kærlighed. Måske er det i voksenlivet vi har brug for en bamse, mere end på noget andet tidspunkt.. :-)

Det skal godt nok være lidt af en bamse
...en der er sin opgave voksen.
det mest fantastiske ved os mennesker, at vi
kan kanalisere vores frustrationer/ kærlighed
ned i sådan en død ting i mangel af bedre.
Det er et fortræffeligt skriv
...det siger en hel del om at mennesket
er så forbandet alene....tit og ofte...
Tak.
Poul / Blækhuset

Hej Maja,

Spændende god idé. Bamsen bliver på en måde symbolet for et barns tryghed ind i en voksenverden. Mennesker kan godt bare have brug for den trygge varme bamse som blot er der med varme og kærlighed. Sådan forstod jeg det. Bliv endelig ved med det.