8 år siden
| Flemming Dalsgaard (dino) Sommerlands-IdylEn lidt uhyggelig version af de ferieberetinger der ellers ofte ligner den rene romantik. Det er godt fortalt og skrevet. Dog er der et par ting, du måske kan have glæde af at få tænkt lidt igennem.
Jeg synes stilen skifter en smule igennem teksten, men dog kun lidt. Vi indleder med poetisk skønlitteratur. Siden skifter tonen til en mere nøgtern reportagestil, da den unge mands liv bliver beskrevet. Faktisk er særlig denne del meget velskrevet, men den poetiske novellestil er ligesom forladt med hans version af historien. Kunne man forestille sig at det hele ses med kvindens øjne, så læseren gennem hendes lyserøde fortælling alligevel gennemskuer det ulækre ved affæren? Bare et forslag.
Venlig hilsen
Dino. 8 år siden |
11 år siden
| Rasmus Jørgensen (Rasmus90) Sommerlands-IdylHej Maibrit
En moderne fortolkning af Pontoppidans Bonde-idyl. Jeg må indrømme, at det var den forfatterkommentar, som gav mig lyst til at læse teksten. Jeg er nemlig rigtig glad for Pontoppidan, og det er dejligt at opleve ham som inspirationskilde til andre.
Du skriver rigtig godt. Der skal ikke være nogen tvivl om, at du har sproget i din magt på en måde, der ikke ses særlig tit herinde, og på den baggrund er det en fornøjelse at læse din tekst. Desuden er din tegnsætning fejlfri, og det gør altså bare teksten behageligere at læse. Din tekst beviser, hvor stor en fordel det er at have styr på den slags teknik, så læseren fuldt ud kan koncentrere sig om det, som er vigtigt.
Jeg har aldrig været i Tyrkiet, men det, som du beskriver, giver mig følelsen af en typisk solferie, hvor middelmådige vesterlændinge har mulighed for at blive behandlet som magthavere. Jeg får ærligtalt en dårlig smag i munden af det, og på den måde har du præsteret at efterligne Bonde-idyl. Det giver mig væmmelse at tænke over, hvordan mennesker fra den frie og velfærdsdygtige verden tager til disse turistparadis og udnytter folk, som er mindre priviligeret.
Denne tendens, som du beskriver, med midaldrende kvinder, som tager til disse subtropiske områder for mhp. at udnytte fattige mænd er noget, som bliver kraftigt sat i skyggen af mænds sexturisme. Det er ikke så underligt, da mænds sexturisme er meget større, men det betyder jo ikke, at problemet ikke er lige så alvorligt. Sagen er jo den, at nogen mennesker bliver udnyttet, fordi de er fattige, og de bliver udnyttet af folk, som føler berettiget til dette, fordi de er rige. Det kræver en del kynisme, og man kan blive forundret over, at nogen kan finde på det. Det er en adfærd, som bygger på et menneskesyn, der bestemt ikke stemmer overens med velfærdsstatens respekt for de svage, og det udtrykker noget af det dårligste i mennesket.
Jeg kan til dels godt se ligheden med Bonde-idyl. Den rige Mads Monsen er vestens sexturister, og trællet fra Åhusene er de fattige som Enrico. Det udtrykker samtidig en påstand om, at verden er forenet, og at arenaen for det enkelte menneske ikke længere er ens eget land, men hele verden.
Man kan jo sige, at kvinden, som du omtaler i teksten, i princippet kunne være oldebarn af Ane (fra Bonde-idyl), og det giver jo noget at tænke over.
Mange tak for en god læseoplevelse og velkommen på siden! :)
Alt det bedste,
Rasmus 11 år siden |