Kære Louise.

Vi trøse spiser, trøste køber, vi trøste bader og kan aldrig blive rene nok
TVét som vi bruger så meget tid på, udsender negative signaler.
Had eller afmagt, eller manglende stillingtagen...skal det være sådan?
Start med at lære de små om det gode i livet, moral og etik.

Er lige kommet hjem fra en pilgrimstur.
Min vandrings ven Janik sagde en dag, dette:

"Det er med børn som roer,
de skal vandes som små
ellers bliver de små som store".

Synes dit digt rammer noget helt eksitentielt.
Super!

Vh. Poul Brasch

Så sandt, så sandt!

Et velskrevet digt der fanger noget, der foregår ubevidst hos mange danskere og mennesker generelt - du beskriver det kort, præcist og sprogligt flydende.

Der er ikke så meget mere at sige. Rigtig flot!

/Mie

Hej Louise

Hvis det var mig der stod midt i denne mængde, ville jeg sikkert følge panikangst.
Hvis jeg skulle have noget ud af denne ekstase, så ville det have været fra sidelinien, så jeg kunne komme fri og få luft.
Tilslutter mig de andre kommentarer, at panikangsten ikke er til stede, men en person, der opsluges af menneskehavet og får noget andet ud af det.
Til gengæld så er denne oplevelse, yderst velskrevet og jeg kan fornemme oplevelsen fra den ene ende af oplevelses skalaen til den anden, hvis jeg ikke allerede var rendt væk. Er engang besvimet til en sådan koncert på Ringe Festival. Mange år siden.

En fin sanselig tekst.

Vh. Poul

Se det her er rigtigt godt og tankevækkende. Kort og godt.

Mere af samme slags :-)

Vicky

Hej Louise.

Jeg kunne heller ikke lade være at læe din tekst til ende, pga overskriften. :-) Men må give de andre ret i af jeg ikke synes indholdet svarer til denne? Hvis du havde skrevet 'Ekstase', så havde jeg været helt med.

Jeg forestiller mig pigen til koncert? Hvor alt bare går op i en højere enhed og det øjeblik varer nogle sekunder og ender i en slags tomhed. Jeg har i hvert fald prøvet noget lignende. :-)

Jeg stod også lidt af på dine billeder med bierne og blomsterne - jeg synes ikke helt det hænger sammen. Men jeg synes du ellers gør det fint.

Spændende at læse og håber på mere. Klø på. :-)

Vicky

hvor åndsvagt egentlig. men rigtigt og jeg ku ik la vær at grine

Hej Louise.

Argh! Dette er en af den slags tekster som jeg almindeligvis ville lade være med at kommentere, men nu er jeg her jo og har besluttet at kommentere alt hvad jeg læser til ende.
Årsagen til min mangelende kommentarlyst er så ikke, at jeg ikke kunne lide teksten, for DET kunne jeg. Mit problem er, at jeg har en fornemmelse af at have misset en stor del af historien.
Jeg kender udmærket den fornemmelse, du beskriver i første del, af at være en del af noget større, og jeg kan også følge hendes følelsesudbrud. Begge dele beskriver du faktisk rigtig godt, selv om jeg personligt ikke er såååå begejstret for de mange billeddannende sammenligninger, du bruger. (Temmelig mange dyr med til den koncert, ikke?)
Jeg kan også fint følge der, hvor følelsesudbruddet begynder at blive for meget, og hun ender med at føle sig som iagttager til det scenarie som hun øjeblikket før var en del af. Alt det er fremragende beskrevet, og jeg er således blevet ført gennem teksten fuld af forståelse.
Men SÅ ... kom jeg i tanke om overskriften. ´Panikangst´. Og pludselig er jeg totalt blank, for hvor i alverden kommer det ind i billedet? Jeg kan ingen steder se at pigen udviser symptomer på panikangst, og på trods af at jeg genkender alt hvad du har beskrevet, har jeg heller aldrig selv oplevet panikangst i en sådan situation.
Så nu er jeg blank og forsøger desperat at læse tilbage og lede efter tegn på angsten. Saltet i lommerne? Måske, men det oplevede jeg egentlig ´bare´ som om resten af mængden har været så opslugte af deres egen oplevelse, at de ikke har opdaget hvor meget den påvirkede hende.

Nå ...
Rent teknisk vil jeg anbefale dig at lave nogle flere tvungne linjeskift. TROR jeg nok. Hmm ... ved de fleste tekster ville jeg anbefale flere linjeskift (for at gøre den mere læsevenlig), men jeg er i tvivl om hvorvidt det vil hjælpe denne tekst. Ved at du kun har det ene tvungne linjeskift til allersidst, kommer det hele jo til at flyde sammen i én lang, overvældende køre, præcis som for pigen du beskriver.
Haha. Jeg er vist ikke til meget hjælp her.

En enkelt sætning som jeg bare bliver nødt til at fremhæve:

Hun hviner, men hun kan mærke sine tæer.
Genialt. c",)

Konklusion: Jeg kunne rigtig godt lide denne tekst, men forstod sandsynligvis kun halvdelen.

Mvh
Eddie

Glæden der umærkeligt ændrer sig til sorg eller tomhed, er det jeg læser i teksten. Glædens streng berører sorgens, da de ligger så tæt i vores sind.
Panikangsten kan jeg ikke rigtig se i teksten.
Billederne med tårerne som kaniner, bier, hjorte og myrer river mig væk fra teksten, jeg synes ikke de giver noget til den.
Men slutsætningen kan jeg vældig godt lide. Sporet af salt i folks lommer.

Hej Jette (:
Tusind tak !
1) Hmm.. Da hovedpersonen tænker dette, er hun virkelig nede i kulkælderen, og hun overvejer muligheden for at blive kørt ned og komme fysisk til skade, for at dulme de indvendige smerter. Sms'en skulle formentlig sendes til en tæt ven/veninde, som hovedpersonen har nogle meget tætte tanker og livsteorier med. Teorien har nok handlet om, at livet er uretfærdigt og ligegyldigt, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg rent faktisk ikke kan huske præcis, hvad jeg tænke, da jeg skrev det, da teksten er halvgammel. Jeg undskylder, at dette svar sikkert ikke er særligt tilfredstillende
2) James er den person, som hovedpersonen er betaget af, dvs. den hun ser til festen.
3) Novellen er i høj grad inspireret af mit eget liv, eller rettere sagt en følelsestilstand jeg befandt mig i, da jeg skrev den, men det er ikke en dagbog, og historien er opdigtet.

Hilsner fra Louise (:

Hej, Louise. Du skriver skønt!
Dog går jeg med et par spørgsmål...
1. "...det bekræfter kun vores teori." - Hvilken teori?
2. "Overbring denne besked til James" - Hvem er James?
3. Er denne novelle inspireret af dit eget liv?

Mvh. Jette.

Hej Louise.

Du skriver utrolig godt! Allerede fra første linje(som i øvrigt er meget smuk) var det tydeligt for mig at du har fornemmelse for sproget i imponerende høj grad.

Flot flot, flot.

Mvh. Cecilie.

Jeg undskylder den dårlige korrekturlæsning :(