Det er en virkelig interessant tekst. Jeg kan godt lide dine korte sætninger og de billeder du skaber i mit hoved.

Den sidste linie er også utrolig stærk.

Jeg har faktisk ikke noget kritik.

Genialt.

-Ayoe

Sublim metafor for ægte kærlighed.

Ja, da. De folkevalgte bestemmer! Over os, der har valgt dem. I samfundets navn Amen!
Fantastisk gået!
Hilsen
levi

Hmm.. Kærligheds digt.. Ja.. Egentlig, så tror jeg nok det bare kan være mit grå syn på mange ting, men jeg ser ikke et kærlighedsdigt. Jeg ser noget der virker dybere.
Det jeg ser mest, er slutningen. Jeg vender blikket indad Ser jeg som at man lukker det grimme ude, og søge tilflugt i noget man er tryg ved..
Men som sagt.. Sikkert bare mig. Hehe

Godt digt. Havde en god klang, og syntes pointen, som jeg forstod den, var god. og så var det jo selvfølgelig også sødt. Som gode glade digte jo skal være.. Hehe

Rigtig godt digt, minder mig om en begivenhed for mig selv der foregik idag...

Tak Anders :-)
jo konventioner og mainstream er ikk lige min kop the ;-)
MEN jeg holdt sgu op med at ryge dengang, lige efter digtet udkom, jeg kunne ikke udholde tanken om at være "outsider" på den front (LOL) så nu har jeg ikke rørt en smøg i over to år og er heller ikke blevet intolerant af det, men lykkelig ikke ryger JO! ;-)

A-HA! Så havde jeg altså ret! Du ER virkelig ligeglad med konventionerne. Ros for det, for hvor er det da skønt at læse et smukt digt om et 'grimt' emne.

Jeg kan kun være enig i Mons' ros af linjerne "Afgifter vil stige / i afgiftningens navn" - såvel et godt ordspil som en skarp iagttagelse - men det er nu tilfældet med det meste af digtet ("vor daglige død" er også virkelig galgensjovt)

Kan i øvrigt kun være enig i din lidt dystre vurdering af sundheds-hysteriet. Har ganske vist aldrig selv været ryger, men kan kun ryste på hovedet af folk, der tror, at enden er nær, bare fordi der står en og ryger en smøg ved busstoppestedet. Hvornår fanden begynder hetzen mod bilisterne?

Hej Louisa
Jeg har længe påstået, at digte ikke rigtig siger mig noget, men du gør det godt nok svært at holde fast i den påstand.

Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det ved dine digte, som er skyld i det, og jeg er efterhånden nået frem til (selvom jeg jo ikke læst dem alle sammen - endnu!), at det skyldes, at du ikke bekymrer sig så meget om at følge digtegenrens mest fortærskede konventioner. 'Rus' er jo i sig selv et pragteksempel på dette, men også her udviser du en temmelig rebelsk holdning til din genre. Det starter jo smukt, som det sig hør og bør emnet taget i betragtning, men så begynder intensiteten at eskalere, indtil det hele kulminerer i "Det er så fucking smukt!" Dette er mildest talt et temmeligt overraskende udbrud, men det er jo for pokker sådan, det er, så hvorfor ikke også sige det?
Befriende ærligt og ikke mindst ligefremt digt.

Man har som bekendt et ståsted, til man tager et nyt, og jeg er vist ved at være på vej mod et nyt...

smukt kærlighedsdigt fyldt med forårsfølelser og varme.

Hej Louisa
Det er vist den smukkeste beskrivelse af en brandert, jeg nogensinde har læst (håber, at det er den rette tolkning?)

Men den er ikke bare smuk, den er også genkendelig (selvom denne tidlige fortryllende fase af rusen har en grim tendens til at være glemt dagen efter og erstattet af en knap så fortryllende hovedpine...)
"hverdagsting mister fodfæste
og gir plads
til en mere flydende
kærlighed til det og de
der omgiver mig"
Det er præcis dette øjeblik, der er højdepunktet ved en rus - altså lige når man slipper hverdag og bekymringer, men samtidig er i stand til at tænke klart (okay, der er selvfølgelig forskel på, hvor meget man drikker, men balancen mellem 'glad' og 'stiv' er jo rimelig hårdfin)

Et fint og opfindsomt digt, der lægger en behageligt ny vinkel på et emne, der (med god grund!) sjældent skildres i særligt positive vendinger. Godt tænkt.

Helt enig med Mikala. Et lille lyssglimt i en ellers sur tid er altid velkomment. Ikke alene er det en sød pointe, at selv ikke en regnfuld gråvejrsdag kan overskygge vores minder, men dit sprog er også behageligt finurligt - jeg kan især godt lide "blomstrer misvisende / på en lunken dag i januar". "En lunken dag" er på en gang helt uventet og samtidig så selvfølgeligt, at man ærgrer sig over, at man ikke selv fandt på den. Rigtig godt.

Åh, hvor er det dejligt, dette digt.
Virkelig en glæde at læse. Smukt forårs- og kærlighedsdigt.
Jeg stod virkelig med hende på altanen.

Mikala

Hej Louisa
Tusind tak for et smukt og stærkt digt.
med venlig hilsen

Kamal Ahmane

Hej Louisa, uha, et barskt perspektiv. Det er godt nok et digt, som jeg må sige tager den nyere samfundsudvikling lige på kornet. Jeg kan godt lide linien "afgifter i afgiftningens navn" VH Mons

Velkommen til min navnesøster..!
Og takker for din bidrag - herinde er vi alle velkommen..

Knus
Louisa Ditte

Ciao, Louisa. Non ho capito nulla di questa poesia, dal momento che non conosco nemmeno una parola di danese. Scusami, ma questo commento è l'unico modo che ho di contattarti dopo averti trovata per caso sul web.Vengo da un passato molto lontano, come una festa di carnevale a Palanzo. Ricordi?

Hej Louisa

Du har en pragtfuld måde at skrive på.

I et skønt, fabulerende sprog fastholder du læseren i din verden.

Jeg glæder mig til at læse mere fra "din pen"

Hilsen "ørnen"

Vår er også god, men denne her er flot -
Det er en stille stemning, men den går lige igennem