Hej Lise

Som en af dem, der foreslog, at du sammenskrev dine små øvelsehistorier og publicerede dem som en helhed, måtte jeg da lige se, hvad der er kommet ud af det.
En ganske god historie.
Det er lettere at følge handlingen, når den ikke er splittet op i bidder.
Dog er der stadig flere handlingsforløb, og jeg fornemmer, at historien udspiller sig over en rum tid, vist endda flere år? (Hvilket jeg baserer på, at Chris først er skolepige og siden omkring de 30?)

De enkelte afsnit er vidt forskellige i skrivestil og fremstillingsform. F.eks er det indledende afsnit ret opremsende, modsat f.eks afsnittet med Kims fødselsdag, hvor Chris citerer sangen om Laura og hendes stakkels kæreste, der dør i en bilulykke. (Ja, nu sidder jeg igen og nynner den sang)

Flere af dine schener kan med fordel udbygges yderligere, mener jeg - specielt med henblik på at øge intensiteten/ læserens (min) oplevelse af at blive trukket helt ind i teksten. Det lykkes meget godt flere steder, udover passagen med sangen, afsnittet med "Chips - dips - osv. Mere af det...

Du bruger også sort humor, som f.eks da du fortæller, at Kim og Nanna nu er ædru, men dog har svært ved at gå lige *tihi* Og den med at en fjerde har tilkaldt en brandbil. Kan også godt lide krydderiet med katten.

Alt i alt er det en god historie, med lidt svingende "håndværksudførsel" (det med skrivestil og fremstilling), men med mange ansatser til at kunne blive en bragende god fortælling.

vh. Pia H.

Teksten er baseret på at 5 skriveøvelser er lagt sammen. Allerede da jeg skrev dem vidste jeg, at jeg ville lægge dem sammen. Det her er det færdige resultat. Det er vist første gang jeg skrive fantasy, og det er vist også første gang, jeg prøver at lægge 5 mindre tekster sammen på den her måde.

Fin historie med en rigtig god og gennemtænkt slutning. Det med alderen på HP og forældrene er ikke noget, der ødelagde billedet for mig, og der kan jo være mange forklaringer på det.

Hej Lise

*regne-regne*
Nå ja, spøjs kommentarstart måske, men det med forældrenes alder fyldte en del. Men altså, indtil videre antager jeg, at de er sidst i firserne eller i starten af halvfemserne, for så passer det ret godt med nært forestående fremtid, f.eks 2011 :-) Og jeg oplever hp som en ikke helt ung dame, måske nær de 70.
Med det på plads, i hvert fald ind til du eventuelt protesterer *s* - vil jeg egentlig bare tilslutte mig at novellen er uhyggelig, særdeles velskreven, tankevækkende og vedkommende....
God sciencefiction-novelle, hvor der faktisk er noget "science" med :-)

Pia H

Spændende snirklet tankegang, du her lægger for dagen. Spøjs opfindelse og meget skræmmende i sin konsekvens.

Mon hun installerede den forkert, siden det gik så gruelig galt? Sikke en historie. Også ret skræmmende med udlejeren til sidst. Sad også lidt og gryntede over forældrenes tilsyneladende alder, men den æder jeg, når det andet var så godt.


Mikala

Teknologien vinder terræn hurtigere end vi kan blinke. Hovedpersonen har ikke helt styr på den, og forældrene langt mindre.
Novellen var virkelig god og fortalt i et godt, flydende sprog.
V.h.
BEJ1

Spændende tanke, men hvorfor ikke? Teknologi bliver jo hele tiden finpudset for at gøre vores hverdag nemmere. Ville folk falde for den? Måske ikke i starten, men som du ligger ud med, så er nysgerrigheden en stærk form for mod. Håber dog de smider din historie på bagsiden af æsken, hvis det kommer sig dertil. *ss*
Absolut et godt stykke arbejde. ;-)

Tja, den her novelle får mig til et tænke rimelig meget. Denne her reminder, som hun har købt, er vist ikke det bedste køb nogensinde.
Altså, jeg tror også selv, jeg havde fået noget af et flip, hvis jeg havde en dims ved mit øre, der hele tiden mindede mig om, hvad jeg skulle gøre. Ved denne pige forstår jeg det sådan, at det simpelthen driver hende sådan til vanvid, at hun dør, men jeg er ikke helt sikker.
Selv synes jeg det er en virkelig god novelle, der hele tiden gav mig lyst til at læse videre for at finde ud af, hvad der skete. Slutningen gav mig noget af en overraskelse, men det var da en spændende en. Brevet er noget, der sætter prikken over i´et. Den viser også, hvor meget den dims plager hende.
Kort sagt en god novelle. Godt arbejde.

Mvh. Karen

En fin og skræmmende fortælling. :)

Jeg har lidt svært ved at forbinde forældrenes liv under 2. verdenskrig med nutiden (eller ligefrem fremtiden) som fortællingen finder sted i. Deres alder er jo ret imponerende hvis de skal have været voksne under krigen, og eftersom faren beskrives som modstandsmand, så... Det er en mindre ting, og jeg kan selv komme i tanker om mange forskellige tidslinjeforklaringer, så du skal ikke klandres for det.

Brevet til sidst er lige i øjet, og tilføjer det sidste skræmmende touch. Perfekt.

Hej Lise, ja, hvis det kommer så langt med nye opfindelser, at de skal indopereres i kroppen, så er jeg nok også stået af! Fed historie, den starter helt hverdagsrealistisk, selv om det så er en ny opfindelse hun køber, og hendes forældre, især med moren, der bare snakker i en køre - uha, stakkels far, der kun kan grynte. Men så får vi problemerne med den indopererede opfindelse og den japanske vejledning, og så en fin overraskende slutning. Den har du skrevet godt, i et fejlfrit sprog. Venlig hilsen, Mogens (ja, det er mig fra SFC ;-) )