Hej Kristian.
Det er en meget fin måde du får enkelte nuancer lidenskab til at smelte sammen med en anden for at glide over i en tredje med forskellige indtryk.
"im beschraenkung zeigt sich erst der echte Meister" mente Goethe.
VH
henningb

Et flot digt, hvor lys og mørke, sorg og glæde, går hånd i hånd. Det ene er ikke foruden det andet.
Det er godt beskrevet. Du formår at lave gode billeder "en tunnel af lys og farver tordner forbi". Voldsomme følelser.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Kristian,
Jeg kan godt lide dette digt. Det er grusomt og kærligt på én gang. jeg læser det som den konstante kamp mellem lysten til at leve og lysten til at dø, som mange psykisk syge oplever. Det må være så opslidende. Omvendt er jeg sikker på, at mange psykisk syge forstår at værdsætte, de gaver, livet har givet (mere end andre), for det er det (børnene, familien, kimen til liv), som giver dem mod på fortsat at kæmpe.
Det var min tolkning. Måske var det ikke det, du mente, men sådan læste jeg det.
Bedste hilsner LCR

Det er nogle fine billeder du maler frem men din teskt er lidt uhåndgribelig fordi du ikke deler den lidt op. Man bliver helt forpustet af at læse den.

Hej Kristian, igen det er dystert, men ikke på den virkelig overdrevet måde, tror du holder dig inden for linjen mellem for dystert og for sukkersødt rigtig fint, men godt digt uanset hvad.

vh. Andreas

Meget dystert digt hvor man virkelig mærker kampen. Der titter også lidt håb frem i små bidder.

Barsk fortælling om hvor lidt vi egentlig aner om de mennesker der bor lige ved siden af/overfor/ovenpå/nedenunder os.

En barsk fortælling om dem der giver helt op, måske føler de at de ikke kan mere, og der er ingen systemer der griber ind før det er for sent, for ingen ved hvad der sker.

Det er jo statistisk bevist at flere og flere danskere dør alene, ret symtomatisk på et samfund hvor den enkelte måske mere og mere har nok i sig selv.

Den lille skygge, blodsugerne aner jeg ikke hvad er for nogen, de kunne være noget fra en Steven King roman...

Godt skrevet.

Hej Kristian
For mig er det ret tydeligt at hun hænger sig selv - det kan man sagtens knække nakken på.
Jeg kunne godt have tænkt mig at vide hvorfor vores hovedperson syntes hun er en stakkel. Formoder at hun ikke ved at der er et selvmord under opsejling? hvad får hende til at tænke som hun gør
mvh, Hanne

Synes det er meget godt. Hun knækker nok nakken da løkken strammes...

Begyndelsen er god nok bortset fra, at cigaretten bliver nævnt to gange. "Siloueten" stavet forkert.
Jeg mener ikke, at nakken brækker ved at falde ned fra en stol, så skal man vist være meget uheldig.
Jeg troede at græstotternes brænden ville forårsage en ulykke af en eller anden slags, men hvis det var " selvmordet" i det mørke hus, så synes jeg, det var lidt malplaceret.
Meget ked af, at jeg må skrive så kritisk, men jeg må jo også være ærlig.
Heldigvis er det foregående af dine tekster lutter roser.