Wauw en positivisme, “At rejse er at leve”

Sikke et smukt digt! Denne vandringsrute fortæller, hvad naturen kan. Sanserne bliver vækket, mens bekymringerne bliver lagt bag for en stund. Belønningen kom, da målet blev nået.

Jeg følte mig som en medrejsende for hver linje jeg læste.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Kirsten.
Jeg ved ikke, hvad caminoen er, men det kan kun være noget meget smukt, som du har haft store drømme om. - At du skriver "og efterlod mine længsler ensomme tilbage" og "blev jeg modig og ny beruset af lemon duft" og "efterlod min tvivl ensom tilbage", læser jeg som, at du går ind i din drøm der bliver til virkelighed. Det er som om, du finder sig selv i glæde ned gennem digtet og ender i en varm kærlighed. - Smukt skrevet.

Bevægende digt. Måske en anden form for pusterum end jeg ofte selv søger. Men virkelig flot formuleret.

Hej Kirsten!

Først og fremmest en god læseroplevelse; men tillige et digt, jeg synes, det er værd at gemme på. Dernæst må jeg sige, at det virker vidunderligt godt gennemarbejdet. Det betyder, at dine tanker kommer videre til læseren uden svinkeærinder. Det værdsætter jeg som læser.

Selve problemstillingen er almenmenneskelig og uden for tid og rum på det overordnede og på det generelle plan; men den rammer også os alle lige midt i hjertet.

Mvh
Stig

Hej Kirsten
Det lyder som et stærk minde, der vil sætte sit evige præg. Det skiller sig om end ikke ud fra mængden af gode minder. Sådan nogle dage skulle der være nogle flere af.
Kh David

Interessant med pusterums rum for filosofi
//
“I pusterummet
findes
der svar
på spørgsmål
ingen vidste
fandtes
og nye svar
på spørgsmål
som alle troede
var sandhed”
//
og mange af de store filosoffer var uden beskæftigelse, havde et “evigt pusterum” i tilværelsen.

Det rationelle holder liv i en gnist, der vil alle dage og det objektiv
//
”langsomt slukke
håbet for
at kærligheden vil
lykkes”
//
Er ikke noget der helt forgår

At være- have være forelsket. Kan godt lide følgede billeder/- formuleringer
Xxxx
hvor solen
lovede mere
end den kunne
holde
Xxxx
det står og dirrer i køen
med forpassede
muligheder
Xxxx
er blevet til et
ynglingsminde
som tankerne tit
rejser ind i

Hej Kirsten,

Sammenligningen af jalousi med en grøn storm er utrolig velvalgt og poetisk. Når jalousien først får fat, bliver det ofte umuligt at skelne mellem virkelighed og fantasi. Som du så præcist beskriver, kan den blæse livet ud af balance, rive fornuften med sig og efterlade én blind.
Tak for deling.

Bh.
Hawraa

Hej Kirsten,

Meget smukt digt! Jeg har læst det flere gange. Det er spændende og poetisk og handler om, hvordan minder kan give os både trøst og skønhed – selv i det, vi har mistet, eller det, vi aldrig fik. Det føles som en poetisk hyldest til kærlighedens kraft og mindernes evne til at gøre noget flygtigt tidløst.

Bh.
Hawraa

Hej Kirsten, det er et stærkt billede du giver her af jalousien, hvordan den ødelægger. Metaforen med en grøn strøm, den er god, jeg kom til at tænke på Shakespeares billede med "skinsygens grønne uhyre." Jeg ved ikke om du kender den, men i så fald er det flot at du har tænkt i samme retning.

VH Mons

Hej Kirsten.
Det er en rigtig klog måde at beskrive jalousi på, ved at kalde den en grøn storm. Jeg læser farven som giftiggrøn, for jalousi er så destruktiv og kan ødelægge så mange gode følelser. Det kan være svært at skelne mellem virkeligheden og fantasien, når jalousien først er igang. Den kan, som du skriver, blæse livet ud af facon, rasere fornuften og gøre dig blind. Enkelt og smukt skrevet, trods det at følelsen er grim og ond.

Hej Kirsten.
Farverigt og levende digt om livet, når det bliver sat på pause. Der bliver pludselig skabt et frirum, hvor der er plads til alt, et stort nu, måske fordi man også slipper sig selv. - Et frirum hvor verden bliver som ny, begyndelsen til en verden der har forandret sig. - Smukt skrevet.

Hej Kirsten.
ja, alle har vel brug for et pusterum. - en pause et sted hvor alt kan ske.
Du skildrer det flot og poetisk.
Det kan jeg lide :-)

Vh. Pia

Hej Kirsten
Digtet danser næsten med sin ord. Du får om end ikke skabt en fristad, hvor der er plads til udskejelser og udforskning af nye grænser. Digtet forkommer yderlig legende og let i dets opbygning, hvilket gør det til interessant læsning.
Tak for digtet som jeg lige vil læse en gang til, inden jeg farer videre.
Kh David

Sikke et fint lille lyrik, som med få ord siger så meget. ????

Hej Kirsten.

Ja, hvad vej peger pilen? Godt spørgsmål. Måske drejer den rundt?
Som jeg tolker dit digt handler det om de mørke følelser, man gerne vil fornægte, og derfor måske overbeviser sig om at man ikke har? Og måske skifter man simpelthen farve for at lade som om man passer ind?
Er ikke helt sikker på tolkningen, men kan rigtig godt lide digtet :-)
)
Vh. Pia H

Det er ikke så almindeligt, at selve skønheden, det smukke, det indadvendte aktivt anvendes til at skabe en udadvendt helhed, der sætter nogle tanker i gang, som rækker udover den enkelte og bliver universel. Det synes jeg faktisk, du er lykkedes med - der er nogle sproglige småting, jeg selv ville have skrevet igennem en ekstra gang; men jeg kan godt lide den stærke helhed, du har formået at skabe. Tak for en god og tænksom læseroplevelse!

Hej Kirsten.
Dit digt fangede mig med det samme, det er meget smukt. Sommetider bliver jeg skuffet, når jeg når ned til de sidste linjer i et digt. Men det blev jeg ikke, da jeg læste dit, for du afrunder det på en fantastisk fin måde. Den åbne dør, forløsningen, indsigten og tilgivelsen beskriver du så blødt og varsomt og smukt. Jeg er fuld af beundring.

Spændende ord du bruger, meget inspirerende