Du har skrevet et spændende digt, som gør mig enormt nysgerrig. Først tænkte jeg, at de små grønne væsner måske var mos, siden de voksede op ad flisernes revner og imellem gamle murbrokker - men så fortæller du, at de vækkes af råb og skrig, glæde og stilhed, hvilket fik mig til at tænke, at det måske ikke var så konkret. Måske er det en fortælling om det, som alting er lavet af, eller en forestilling om, hvad der gør alting levende - en fortælling om naturen som en levende klynge af væsner? Jeg ved det ikke, og måske forstår jeg slet ikke dit digt, men jeg kan egentlig godt lide, at det er lidt tvetydigt og svært (for mig) at forstå, for du fortæller på en virkelig dragende måde.