Jeg syntes det er en meget gribende fortælling. Det er så uendeligt hårdt at miste en man holder af. Vi kan alle sætte os ind i det. Jeg fik selv en tåre i øjet under læsningen. Man er aldrig forberedt på når nogle tager herfra og man bliver nok heller aldrig klar til at man en dag selv skal væk.

Kære Kathrine

Ja, jeg kan helt klart mærke følelser når jeg læser din tekst. Har selv mistet min mormor for nogle måneder siden - dog ikke så dramatisk som det du beskriver - men jeg kan sagtens relatere mig til dine tanker og følelser. Og synes du beskriver det så præcist det der med, at man tænker at man bare lige ville have et minut til, have givet et klem eller knus mere osv.
Tak for din tekst :)

Mvh Naja

Hej Katrine!

Må lige tørre øjnene, for du fik da godt nok nogle minder frem! Levende og rørende beskrevet, og hvis jeg ikke var ateist, ville jeg være sikker på, at din mormor og min mormor hygger sig sammen i himlen nu! Det ville ikke være en ulempe, hvis din mormor også spillede kort

Alt de ord har andre sagt, jeg vil hellere kunne sige bedre ende dem. Jeg har kun at sige at jeg er dybt berørt, og fik tårer i øjne! Har selv to bedste mor som er over 90 år og som jeg elsker højt. De venter stadig at jeg kommer tilbage og besøg dem. Kan ikke og vil hellere ikke forestille mig den dag vil komme.
tak fordi du har delte dine følelser!

de bedste hilsner!
Ling

Efter min mening er de små fejl i teksten kun med til at forstærke følelsen af kaos og ubalance, som man får, når man læser teksten. Jeg synes, det er en rigtig stærk historie, der skildrer det at miste en, man har tæt, på en god og fin måde. Derudover har du også nogle gode beskrivelser, jeg kan særligt godt lide denne:

"En tung dyne af gråvejr og småregn viser sig udenfor vinduet. En ubehagelig stilhed har bredt sig i rummet. Larmen fra maskinerne kan ikke længere overdøve visheden om det, der er ved at ske."

Hvis jeg skal komme med et kritik punkt, bliver historien efter min smag en kende for dramatisk. Især i begyndelsen af teksten, hvor det minder lidt om klichéfyldt actionfilm med hovedpersonen, der kommer løbende ind på hospitalet efter en dramatisk begivenhed. Det er dog kun en lille ting. Teksten fik mig til at tænke på de personer, jeg har kær, og det er for mig det vigtigste at bide mærke i, efter at have læst din historie. Tak for det.

Du beder om feedback på følelser eller stemning under læsning. Og derfor vil jeg gerne fortælle dig, at din historie i visse passager efterlod mig med både smil på læben og tårer i øjnene. Jeg er faktisk ikke selv særligt knyttet til netop min mormor, men jeg kan genkende følelsen i mit forhold til min egen mor - og mange af de billeder, du beskriver i minde-passagerne, kunne med lidt omskrivning have været fra mit eget liv. Så din meget personlige beretning rammer fint ind hos mig, rører og lander lige ved hjertet. Det er rigtig smukt.

Din hospitalsscene er meget stærk i sin enkelthed. Jeg kan særligt godt lide denne passage "Min vinterjakke og rygsæk gør det besværligt for mig rigtigt at nå hende. Mine arme finder hendes skrøbelige krop, og jeg knuger hende ind til mig. Jeg kan mærke, at hun higer efter mig. I det øjeblik er rollerne byttet, og jeg er hendes engel"

Jeg er også vild med sygeplejersken, der roder rundt efter hendes manglende ben. For det første kan man tydeligt se det for sig, for det andet var det rart også at komme 'lidt ned på jorden' igen, med alle de tunge følelser der gik forud.

Du har et dejligt enkelt, uprætentiøst sprog som gør novellen let-læselig. Nogle gange kunne jeg måske godt ønske mig lidt færre klichéer (et hjerte der går i tusinde stykker, for eksempel), og så tænker jeg måske, om du kunne have haft mindet om mormor der danser til at fremtræde lidt tidligere i teksten - det ville skabe noget smukt og cirkulært omkring din slutreplik! Men det er mest personlig præference.

- Polina.

Jeg kan ikke give feedback, det er jeg ikke dygtig nok til.
Men jeg er selv mormor, min egen døde alt for tidlig, desværre.
Jeg er meget rørt over din historie, tænker på mine egne børnebørn.

Venlig hilsen Ruth C.

Hej Kathrine
Først din beretning om mormor, er medrivende, stemningsfuld og velfortalt. Du skriver levende og detaljeret. Om
varmetæppet i sengen, håndklædet på radiatoren, frikadeller og køkkenhygge, Hf frokost besøg etc.
Jeg synes også du flot får beskrevet forskellen på sygeplejerskens contra din relation til mormor.(gennem det manglende ben).
"Mormor klemner trygt min hånd. En sidste gang"
her forlader du pludselig mormor og skriver om morfar. Og kort derefter sidder du pludselig i toget og tænker på mormors død. For mig som læser bliver den overgang for brat.
Det er som der er brug for en kort dvælen/stilhed med den døde?? Blot et forslag til din tekst som jeg ellers synes er rigtig velskrevet. Tak for at dele med gode tanker fra Ulla

Hej Kathrine. Jeg læser om en traumatisk oplevelse, som du MÅTTE af med og det er fint at dele en sådan med andre. Men jeg synes ikke, det er en god ide at publicere noget uden at have gennemgået det for stave- og især sprogfejl. Prøv at læse teksten igen om - skal vi sige - om nogle uger, så forstår du måske, hvad jeg mener.
Mange hilsener Solvejg

God rytme og tone og du fik smilet frem på mine læber...

Super godt digt! Jeg elsker at hun alligevel beslutter at hun ikke gider, før helehendes liv kommer til at være en higen efter af blive set af den idiot.. inden hun helt gir afkald på sig selv, sine værdier og sin uafhængighed.

jeg kan virkelig relatere. Tak for det!

Jeg vil nok også sige nej, hvis jeg skal gøre alle det uden min egen vejle. og alligevel bliver jeg glad for dit digt! DET give mig mere bevidst om, at jeg skal være den jeg godt kan lide om feminin, eller andet, vil jeg altid være mig selv uden binding. Kan godt lide tonen i digtet, og budskab.

hilsen
Ling

Et rigtig fint digt om at tage klar stilling. Det med at forvente noget af hinanden som mand og kvinde kan være en forbandelse.

Og det forstår man godt! Altså, at du ikke gider.

Skønt digt som især taler til mig fra den kant, hvor kvinder ikke behøver være i kasser for at være kvinder. :) Om vi er det ene eller det andet er jo underordnet, bare vi er det med en smule integritet og substans. Jeg kan godt lide, det lykkes dig at vise det overfladiske både i den dyre V.I.P. verden med selfiestang og Chanel - og i feministen der vælter rundt i dobbeltmoralen, bare fordi det føles bedre end ingenting.

- Polina.

Et godt digt om ikke at leve op til forventningerne af egen fri vilje, elsker især det gentagede "før du ser mig", som om alle disse ting skal være opfyldt, før man er værd at kigge på, nej tak som du selv svarer i digtets titel.

Kan også godt lide hvordan det eneste punktum i digtet er til allersidst, som om netop den sætning, "det gider jeg sgu ikke", er det definitive svar til alle disse spørgsmål.

Elsker måden du får defineret den moderne kvinde både som stereotyp, men også som type, i dine valg af ting jeg'et skal gøre før man bliver set. Tage lækkert tøj på, gå til fitness, være højtråbende feminist, sådanne ting som hver især kan være fine initiativer at tage, men som bare ikke må være for andres skyld, kun for ens egen.

Det synes jeg altsammen du fremstiller rigtigt flot i dette digt, tak fordi jeg måtte læse med.

Imponerende så mangefacetteret og grundigt digtet beskriver kvindens mulighed for at gøre sig attråværdig - og oven i købet flot formet grafisk. Det er godt skrevet. Skal jeg udfordre digtet må det være på hovedpersonen udsagn - hvis hun faktisk ikke gider stille op til den grænseløse pyntning og indpakning, så kan hun jo sådan set bare lade være og tage på højskole for at finde en fyr fremfor på café - sådan er der jo andre der gør. Min fantasi er at hun faktisk - på den ene side - godt kan lide at gøre alle disse ting, men på den anden side føler sig utilpas og fanget i det. Og så bliver det mere til en indre og måske dybere konflikt i hendes liv - men det er jo bare min fantasi :) Benny

Der er massere af potentiale i gærde, men jeg synes ikke at det flyder helt perfekt..... endnu!
Fortsæt endelig.

DBH.

Den allersidste sætniing får mig til at tænke på et voldsomt udsalg, der netop er overstået, med genkendelige passager rundt i digtet, f.eks:
Ingen jeg kender - på række er flere, Vi har pinsler i årerne.
Indset har vi, en uendelig kamp vi kæmper!
Med rystende lemmer og sved på panden
Nu er det snart mig - skynd dig, LØB.
Det er næppe din tanke, snarere frygt, angst og flugt.
Men vældig godt skrevet og tankevækkende.

Vh Anni