Kære Julie

Hvor er det smukt og rammende det du har skrevet.

Jeg kan mærke dine ord og din smerte helt ind i hjertet.

Tak for det.

Bh
Rikke

Jeg kan rigtig godt lide strofen “den elsker dig og støtter dig, indtil den dag den ikke gør”
Fin tekst som har meget på hjerte

Du kan det, det der med ordene. Fint skriv, der virkelig formår at afspejle de vilde, varme og vovede følelser, der opstår første gang,man virkelig elsker.
Samtidigt afspejles de følelser af tab, der opstår når kærligheden klinger af. Hjerteløse, følelsesløse, samvittighedsløse og skrupelløse.
Du skulle måske arbejde lidt mere med læseflowet - rytmen (se pb).
Like it :-) Nils

Du spørger hvad lykke er - du ved mere derom end de fleste - trods din unge alder!

Kære Julie
Hvor er det et dejligt "lykke" du fortæller om. Bare at være sig selv, omgivet af de nærmeste, og nyde tingene omkring en.
Lykke er en af de sværeste ting at beskrive, men din måde, at finde det enkelte øjebliks lykke, er meget nemmere. Tak for et smukt digt,
Vh. Jytte

Hej Julie :)

Et digt fyldt til randen med sansninger om øjeblikkets lykke.
Jeg sidder overvældet af dets efterdønninger.
Tak fordi du delte.

D

Det er et rigtig smukt digt fyldt med varme og sol. Rigtig rigtig dejlig læsning.

kan virkelig godt lide det her digt :)))

Jeg har haft samme tilstand og stirret ind i en væg og folk var stadig det man ville kalde ligeglade (magtesløse)
Jeg føler med dig. Et genkendeligt digt meget smukt

Jeg kan nikke til det du skriver. Jeg kan genkende de følelser. Brug dit digt til at arbejde med de ting du gerne vil være bedre til. Brug dit digt til at vise de nærmeste mennesker, dem som er tæt på dig, så de kan bedre forstå dig.

Sender en krammer på din vej.

Fanttastisk godt skrevet, Jeg kan virkelig, som indehaver af bipolar lidelse, sætte mig ind i den håbsløshed og fortvivlelse, som du beskriver. Held og lykke med det hele.

Det er et stærkt og meget personligt digt du har skrevet. Jeg har selv Asperger og også en anden diagnose, som jeg synes er lidt for personlig, at skrive om. Jeg tager også selv lidt medicin i form af 3-4 piller om dagen. Jeg kan kun give dig ret i, at det nogle gange kan føles som om, at man lever i et fængsel og, at det kan være svært at have de tanker det fører med sig. Jeg ser dig ikke, som sindssyg og du er heller ikke mærkelig. Det kan godt være, at der er folk der har stemplet en som mærkelig, men det er kun hvis de ikke forstår hvad det vil sige, at have de tanker man har, men når man møder ligesindede mennesker opdager man også efter mine erfaringer, at man er langt fra ene om at have de tanker man har. Jeg ved ikke hvordan dine dæmoner påvirker dig, eller hvordan du lever dit liv. Jeg ved, at udadtil fungerer jeg meget godt og læser på UCN. De fleste folk kan kun se det i glimt, at jeg er anderledes. Medmindre, at det er mine forældre eller personer der er involverede ift. mine diagnoser jeg snakker med. Slutteligt vil jeg i hvertfald gerne understrege, at det er fedt, at du er så åben om dine tanker, som du er i dette digt. Det kræver mod og styrke, at ligge kortene på bordet. Jeg ser dig i et positivt lys, da jeg ikke ser nogen grund til, at skulle gøre det modsatte. Du er super sej!

Kære Julie
Det berører mig at høre om så meget smerte, og jeg er ked af, at du har det sådan. Jeg hører også en brændende længsel efter forandring. Og følelse af at være fanget i sygdom og medicin.
Jeg hæfter mig også ved en følelse af ufrihed, magtesløshed og af ikke at kunne vælge selv, at være defineret på forhånd.
Jeg ved ikke om du orker forslag, men hvis du gør, kunne det så mildne lidt, at trække magten lidt over på din side ved at finde små ting du kan vælge, små steder i hverdagen, hvor du, og ikke sygdommen bestemmer? Små oplevelser af valgfrihed?
Hvis det synes det her er træls, så kyl det over skulderen og glem alt om det.
Alt godt
Vh Gaia

En ubærlig følelse at have inde i sig. Atter og atter at skulle kæmpe med de dæmoner, man også kæmpede med i går, sidste uge og sidste måned. Føle sig alene med kampen, selv om man gerne vil dele med andre - have hjælp fra andre, men ikke er i stand til at åbne op og søge kontakt omkring det.
"Jeg vil gerne snakke om det
For helvede
Jeg vil gerne råbe om det
Skrige om det
Men jeg forbliver stille
Jeg lukker ingen ind
Jeg græder ikke"

Håber du må finde en vej ud af sindets labyrint - finde styrken til at dele og tage imod og finde de glimt af lykke, der virker som nøgler til de døre i sindet, der føles låste. Like it :-) Nils

At ville det,
der ikke er muligt.

At håbe det,
der er håbløst.

At ønske det,
der ikke kan opfyldes.

Føler mig trængt op i hjørnet,
det hjørne af magtesløshed,
hvor alle mine intentioner,
hvor alt det jeg gerne vil,
hvor alle de håb jeg har,
hvor alle mine ønsker,
barsk rammer muren
af magtesløshed
af afmagten.

Efter lang tids søgen havde jeg endelig fundet det,
det gør livet helt, fylder hullet i sjælen, gør mig hel.
Jeg oplever det som en usigelig lykke, det er kærlighed,
det er sjæle i samklang, det er dejlig ro, det er pirrende uro.

Ordene kommer flyvende til mig, dejlige fantasier om det,
det får mig til flyve højt, se verden fuld af guddommeligt lys.
Jeg ser, at det er en engel der våger, det er tro på livet,
Det er følelser, det er at føle fysisk, det er at mærke en anden.

Mærker så smerten i brystet, jeg er bange, jeg har mistet det,
det er gået sin vej og jeg står alene tilbage, dagene er sorte.
Åh nej, det er blevet borte og det er dagene der er blevet sorte,
det er sjæle i gråd, det er stilhed der skriger, det er kaos i mig.

Men husker så igen, at have modet til livet, så kommer det,
det ligger derude og venter, venter på mig i min evige søgen.
Ja jeg ser, at det altid er der og det ligger og venter på mig,
det er byggesten, det er dele til livet, det vil komme og give mening.

Hej Julie, jeg er selv psykisk syg, skizofreni, de perioder jeg har haft det sværest i har jeg skrevet rigtigt meget, og det har været godt for mig, selv om det synes ikke at flytte noget, så flytter det mere end man måske aner. Godt skrevet. Hold ud.

Når du kan skrive dette stykke lyrik, så er du bestemt hverken sindssyg eller mærkelig. Du er et tænksomt menneske, en følsom sjæl, sensitiv. Det er ikke nemt at være sensitiv i en Verden styret af kolde regneark; men prøv med ihærdighed at se bort fra regnearkenes krav til dig, prøv at lytte til dit eget inderste, accepter dig selv som det dybt facetterede menneske, du er.

Selve digtet sætter utroligt mange tanker i gang, og tak for det! Fang dine dæmoner, spær dem inde i din dejlige lyrik, bliv ved med at give dine læsere og lyttere de gode oplevelser, for du kender en Verden, kun de færreste tør se ind i. Det er en stor styrke.

Man kan meget med stemmer, det er meget menneskeligt, når alt andet er opgivet af een eller anden personlig grund. - Jeg kender det fra mit eget liv, så du rammer lige ind i solar plexus. De kan hjælpe een, tror man selv, hvor andre ikke kan, de kan trøste og gøre een god. Men de kan også lave meget ondt som er svært at rumme i sig selv. - Dine digte sætter mig i gang med at tænke psykologisk igen. Ihvertfald er du dygtig til at skrive om det, bliv ved med det.

Jeg læser dit digt som en bøn, en bøn om at komme ud af dit fængsel, - det fængsel der indprenter medicin, og det fængsel der fortæller dig at du er sindssyg. Men du er et menneske med følelser og tanker som er helt dine egne, og som ingen kan tage fra dig, husk det. Dit liv er DIT, og ingen andres. Jeg forstår godt, du er træt af dem der aldrig forstår og som tager din energi, - jeg kender din længsel efter befrielse og efter at flyve frit. Digtet er godt skrevet, og fin afslutning.

Meget personligt men super flot skrevet!
Elsk dig selv, og tag dig selv i første prioritet <3

Et meget, meget personligt digt, og alligevel blev det hængende i mine tanker. Digtet kan sagtens stå alene, som det er; men jeg synes også, der ligger nogle latente udviklingsmuligheder i dit digt - en kunne være at fortætte digtet både sprogligt og indholdsmæssigt fx som rytmisk kortprosa? - En anden mulighed kunne være fx at stramme digtets struktur en smule, så det blev endnu mere velegnet til oplæsning? Bare. Nogle arbejdsforslag til dig, fordi jeg synes, du har skrevet et godt digt.

Kære Julie.
Du er så vidunderligt ung, og er kun lige begyndt på voksenlivet!
Du er selv vigtigst i dit liv. Elsk dig selv, før kan du ikke elske andre ÆGTE og jeg tror bare du leder efter noget ægte.
Juleknus til dig
Anni

Ærligt og direkte formuleret, som taget ud ad en hverdagsmonolog til fælles dialog

Super godt digt!
Din selvindsigt i hele kritikken omkring andres meninger om dine stemmer er stor!
Nu er jeg nysgerrig... styrer de dig?
Eller styrer du dem?

Dårligdomme varmer ofte bedst ;-)
Men nej bare det er dig der har styr over tingene og ikke omvendt.
Tak fordi jeg måtte læse med :D

D