Vidunderligt smukt digt med en dejlig tanke midt i sorgen over et brud eller et tab - at det andet menneske en dag vil levere os tilbage til os selv. Du har en skøn fortællerstemme her, meget mild og digtet læses nemt, med den opdeling du har valgt. Kan især godt lide hvordan sætningerne bliver kortere og mindre til sidst, så de sidste tanker næsten må presse sig ud, fordi håbet også kan være svært. Det virkede i hvert fald sådan for mig. Alt i alt, et skønt digt, tusind tak fordi jeg måtte læse med.