Hej Jesper
Jeg kan rigtig godt lide din opsang til livet, som du beskriver med mange flotte associationer, f.eks. dette vers: " Vi lulles i søvn af anemoner
vi ligger og sover under en guldregn
det meste at tiden går med petitesser
og det som bliver tilovers
fortæres af rotter og møl".
og slutningen:
"Lev lige nu og her
og elsk det liv du har
og husk at det mest definitive
af alt er døden"
Det sidste vers beskriver tydeligt at vi skal huske at være i NUET, sætte pris på det liv vi har her og nu.
For det definitive, døden kan komme når som helst.
Jeg vil nyde NUET i dag og gå ud i det dejlige sensommer solskinsvejr.
God dag til dig.
Vh. Jytte

Jeps. Dagligdagen kan hurtigt blive leverpostejsfarvet af de uendelige rutiner vi opsluges i. Det kræver vilje og koncentration at se det velkendte med nye øjne. Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at de lykkelige stunder aldrig kan genopleves. De bliver vel lagret som gode minder, man kan hive frem på en gråvejrsdag.
Jeg er enig i dit budskab, men ville hellere læse eksempler på, hvordan man lever med åbne øjne helt og fuldt, end bare at læse ordene ;-)