Træk Vejret.

Er du bange? Tror du at jeg er bange?

Jeg ryster ikke på hånden, min hånd er rolig.

Jeg har prøvet at ligge i foster stilling, helt sammen krøllet, I panik angst for at dø. Med Et hjerte ude af takt, og en hjerne der har været helt brændt af.

Helt alene, overladt til mig selv, ingen omkring mig. Når du når til det punkt hvor, hvor du midt i alt magtesløsheden, pludselig indser, at det hele blot er en illusion, begynder du at falde til ro.

Sindet er noget af det stærkeste du kan mestre, det er endnu ikke nogen at være i stand til dette, og hvorfor så det? Jo ser du, sindet er uhåndgribeligt. Du kan ikke styre det. Du kan kun påvirke det, og selv det kan være noget af en udfordring, det er det for de fleste om de vil det eller ej.

For at vende tilbage til om det at frygte og være bange, så vil jeg gøre det meget klart, for dig, for mig, for hende, for ham. Der er intet at være bange for, det er der ikke fordi at det hele blot er en illusion dit sind undebevist har haft skabt.

Vi lever i en morderne verden, Hvor vi ej står over for farlige dyr, eller hver dag skal forholde os til fare som vi har haft skulle helt tilbage i tiden, hvor vi som civilisation skulle være på vagt døgnets timer ud. Dog har vi skabt noget som på mange måder fremprovokere angst og frygt. Et samfund som er bygget på præstationer og økonomi, er med til at opretholde en illusion om at vi har alt at tabe, samt alt at vinde.

Og selv om vi står her alle sammen, og har det hele, er vi bange for at miste det. En kæreste, en bil, et hus, en formue. Demokrati er selve grunden til at vi intet har at frygte, men samtidig har alt at frygte. Sådan er det fordi, at Demokrati skaber faste rammer, noget som vi finder tryghed ved, men samtidig også noget som vi frygter at miste, fordi at Demokrati fastholder os i illusionen om at vi skal passe ind, for at kunne leve og eksistere.
Men det er en forkert illusion. Jeg vil mene at vi sagtens kan trække vejret uden et Demokrati, og det vigtigste for at kunne leve, er nu en gang at kunne trække vejret, det er ikke så svært så svært at forstå.

Jeg siger bare, du behøver ikke være bange for noget, så længe du stadig kan trække vejret.

Hej Jannie
Godt skrevet, UTROLIG godt skrevet.
En tekst sikkert mange kan nikke genkendende til. Jeg mærker dine følelser og harme.
Jeg kan særlig godt lide ordene ´Jeg er et åbent sår, som du strør mere salt i´. Godt billede.
Tak at dele
Kh
Christina