Jate er det første jeg tænker på når jeg læser dit digt.
Jante gjorde i utaknemlighed sin pligt: At ingen mand eller kvinde skulle have storhed på sinde.

D

Hej Gaia :)

Ja sorg er kærlighed uden hjem.
Fra et liv så slemt.
At miste alt til kærlighed;
bare på grund af ærlighed.

D

Virkelig flotte beskrivelser af barnet. Specielt sætningen "alt for store knæ på tynde ben" tegner et flot billede.

Du skriver som en anden Martha Christensen. Rørt. Undskyld min kommentar er kort, men den var nødvendig. Tak

Hej Liv :)

Nogle gange er livet eller afgrunden bare bundløs.
Sådan er vor tids mørke også.
Lidt tanker som dit digt vakte i mig.

Tak for at dele.

D

Hej Gaia
Smuk kommentar til de ting der sker omkring. Javi kan bede alt det vi vil, det er nok ikke det, som hjælper. Eller bliver menneskeheden klager og klarer vores problemer med klima, biodiversitet når vi samtidig starter krige. Vi må se skønheden i alt det nære, der findes den forhåbentlig stadig. Tak for du deler dette lille digt.

Jeg har haft fire ryg operationer i alt og har derfor også søgt Gud i bøn om helbredelse. Jeg har flere gange oplevet, at Gud også svarer i drømme og visioner. Efter den sidste ryg OP drømte jeg, at jeg sad i en rullestol, jeg kom til en kant, stolen kippede og jeg stod på benene. Derefter så jeg 2 som kastede en slags snor for at se, hvem som kom længst.
Jeg forstod – jeg skal på benene og prøve igen og igen for at komme et stykke videre. Nu efter 2 år går det meget bedre og jeg kan alting som før. Jeg løber ikke så stærkt, men det gør heller ingenting.
Jeg ønsker dig god fremgang i alting og glæde af livet. Mvh Inge

Når jeg læser digtet, er det en meget dybfølt bøn om, at der må være en bund i alt det onde der sker. Det er nogle gange alt for meget, nu sidst med det jordskælv i Tyrkiet og Syrien. Hvor meget kan vi mennesker kupere ? Og hvorfor er der så meget ondt ? Ja, hvordan kan man næsten undgå at tro på en afgrund, som du skriver til sidst ! Det er svært at få øje på lyset i verden i dag. Alligevel er der et håb i al smerten der får os til at leve videre. Smukt skrevet.

Meget spændende digt, der med sin progesion bliver dybere og dybere ned gennem teksten. Startende poetisk smukt som blomster duftende vinde over de bugtede bakker med kornmarker, tilbageskuende over generationer af lid og sorte bæster til fortiden. For til sidst at skue fremad med håb for fremtiden. Smukt og dog dystert.
Like it :-) Nils

Umiddelbart tænkte jeg på en arvelig sygdom.

Det er et meget spændende digt, og også meget stærkt. Jeg kan godt lide gentagelserne "Det begyndte ikke med mig", ligesom afslutningen med "Hvordan var det for dig" og "Måske slutter det med mig" rører mig dybt. Det er meget fint og poetisk i begyndelsen som i 1. vers og "Sporet skærer sig gennem kornet Gennem hundrede år Holdes det åbent". Men så begynder det, jeg læser som det forfærdelige. - Hvad det nærmere bestemt er, er måske op til den enkelte at tolke, - men ihvertfald noget om slægter. Alligevel lurer tanken om noget grusomt som incest og blodskam og krig. - Hvad er det for et bæst fra den dybeste kælder ? Hvorfor skriver du "Denne slægt er måske egnet" ?

Jeg bliver suget ind i dit essay fra "Jeg finder tilbage til bilen, rystet og ude af stand til at fortælle..." og afsnittet ud. Det er spændende læsning, og fine betragtninger. Det er også her, du for alvor rammer essay-genren. Tak for den :-)

Hej Gaia :)
Her fire måneder efter er det næsten blevet ironisk.
Må vi ikke bede og en dyg, våd og drivende nat? :D

Flot Heiku i øvrigt :D

D

Et rigtigt godt digt
og der er både optimisme og trods i det
(det er sådan jeg opfatter det) :-)

og kan som andre også rigtig godt li slutningen
den giver også lidt eftertanke til
hvad gjorde Djævlen da den læste hvad digteren havde skrevet ?


-Burningmoon-

Smukke øjebliksbilleder, i et velskrevet digt. Tak.

Hej Gaia

Flot bøn med frisk duft af foråret og jeg hører lyden af livet der spirer.

de bedste hilsner

Ling

Meget meget smukt Gaia. Jeg er for tiden meget inspireret af hvordan vi opnår højere indsigt i os selv. At læse dit digt var mit søndags zen moment :-)
Tsk
Mvh

At lære af naturens visdom, at få naturens styrke, at blive som naturen, at blive naturlig
Smukt Gaia Like it - a lot :-) Nils

Tre linjer - tre stød fremad - mod varme
Flot sat op og flot sat i scene Like it :-) Nils

Kære Gaia..
Så fyldt af Lys...
Smukt.
Tak.
kh
Emilia

Elsker sne og vinter så jeg sender modbønner :-)
Ej det er superfint skrevet, sødt og godt!
Mvh

Tre linjer, tre varmestød mod nye tider.

Flot skrevet, og et flot billede med den ‘frosne sjæl’

Kh

Thomas

Hej Gaia

Jeg kan godt lide dine levende beskrivelser af " det levende vand og lys samt den levende energi" og de krystal klart budskab om at lære at åbne sig, at modtage, at holde ved, er beriget for mig som læseren. Tak for digtet!

de bedste hilsner
Ling