7 år siden
 | Syrene Hvid
IndvoldeFantastisk smukt digt om at udstille sig, at krænge indersiden ud på sig selv. Godt skrevet med et flot, poetisk sprog der føles fyldt med bevægelse og fremdrift. Fornemmelsen af at sy sig selv sammen til et kunstværk der på et tidspunkt skal udstilles, men indtil da ligger man bare i sit eget livsblod er enormt smukt formuleret her og skaber et stærkt billede helt i rødt. Det sidste ord, "Åben", lukker digtet på en interessant måde, fordi det i sig selv er et åbent ord - på den måde føles det som om digtet ikke rigtigt er slut og man venter sammen med digtets jeg, venter på hvad der mon sker. Det synes jeg er fedt ramt og bare viser hvordan du skaber meget levende billeder. Tusind tak fordi jeg måtte læse med på dette. 7 år siden |
8 år siden
 | Brian
IndvoldeHej Eva.
Det er for mig et digt, der er meget voldsomt og samtidig har en fin karakter over sig. Det er ikke altid nemt at forstå digte (og det tror jeg heller ikke altid man skal), men der er for mig meget skrøbelighed og meningsløshed i dette. Jeget bruger sig selv - meget eksplicit her - og får i virkeligheden ikke andet ud af det, end at ligge åben tilbage. Som et tomt hylster, tænker jeg.
Jeg synes virkelig godt om det.
Mvh Brian 8 år siden |
8 år siden
 | Katrine Strunge Damgaard Blaabjerg Birk (KSDBB)
IndvoldeHej Eva
Dit digt er burtalt og ærligt.
Det burtale fangede min opmærksomhed med det samme.
Det er simpelt, hvilket gør det stærkere og voldsommere.
Følelserne, tomhed og blottelse og måske nøgenhed og svigt, er beskrevet rigtig godt. Det er mange følelser at få smidt i hovedet på en gang. Jeg fik næsten kvalme, og derfor ramte "indvolde" temaet plet. 8 år siden |