Jeg kan se godt i digtet, og jeg kan se mindre godt i digtet.
Rimet imellem safir og papir er fedt, og de to sidste linjer er også rimelig cool. Du får skabt en stemning hurtigt, og man er ikke i tvivl om, hvad det er der er sket. Men det er også på grund af de mindre gode ting i digtet:
Jeg har det lidt som om, at det sagtens kunne være et omkvæd i en typisk dansk popsang. Specielt 'altid/datid' har jeg hørt mange gange. Det DRÆBER originalitet i digte, hvis man tager sådanne rim, og sætter dem op. Specielt når du starter med et dig/mig-rim, så får du ikke forfærdeligt meget til at skille sig ud. Jeg synes, personligt, at hvis du gerne vil forbedre dig selv som digter, så ville det være smart at lave en mental liste med 'do's&dont's' mht rim. F.eks dig/mig, hjerte/smerte, datid/altid, sjov/flov, mand/tand, me/be/see/we. Lang liste af hovedrim der bare dræner en tekst.

Jeg vil også gerne spørge om hvor lang tid det tog dig skrive digtet. 10 minutter, 1 time? Jeg føler lidt, at hvis jeg bruger 1 time på at skrive en tekst, så skal jeg bruge 2-3 på at rette det til, og/eller ændre det. Hvis jeg ikke føler for at høre den samme vending/drejning for 20 gang, hvorfor skulle nadre så kunne det?

Jeg håber ikke jeg har været for hård! Bare nogle tips fra en, der har skrevet siden han var en lille lort. Hav det herligt!

Det er meget rart at læse et digt, som bare skriver det, det vil skrive, uden at gå ud af hundrede sidespor og bruge tusind metaforer. Jeg synes, det er ret fedt, at du får skrevet en hel historie på kun ni linjer :)