Hej Dorthe

Det er en spændende fængende histoire, den fanger.

I Prologen er denne sætning:
"Jeg ser et par, kærestepar ligner det, komme gående længere nede af vejen"
det virker lidt omvendt.
Man kunne måske sige:
"Lidt længere nede af vejen kommer der to kærestepar gående"

Og så er der den her med det lokale center. Det virker lidt overflødigt at nævne det to gange:

"Tænker jeg, da jeg står foran det lokale center, i grådens tanker har jeg ikke set hvor mine ben har ført mig hen.

Jeg står nu foran indgangen til det lokale center og spejder mig ind ad et af de store vinduer."

Så skiver du Hägloffen igen og igen. Der bliver nævnt navne på ting flere gange.
Det syntes jeg måske ikke er nødvendigt. Man kan nævne tingen uden at nævne mærket hver gang.

Men historien er god, den er spændende man bliver nysgerrig efter at læse videre.

Tak for god læsning.

M.A.

Hej Dorthe

Først lige et lille råd, som du bliver glad for senere. Læg dine kapitler ind i enkelte kapitler, og ikke som en lang smøre, som her, hvor du lægger prolog og første kapitel sammen (og slutter med titlen på næste kapitel).
Det letter det for læseren, og giver dig dermed også let flere kommentarer.
- Så til sagen. Du er rigtig glad for at skrive, og jeg mærker det flow, som du lægger over teksten. Det er godt. Vi får hurtigt en form for introduktion til den (ganske unge?) pige, som ser svære dilemmaer, hvor en voksen kvinde nok ville løse tingene mere hensigtsmæssigt. (Ud med idioten, glemme ham, hente sine ting, og se at komme videre med livet). Men Liv har brug for lidt mere tilløb, og vælger en vandretur for at komme videre med sit liv. Det er faktisk interessant, og jeg tror også at hun kan få rigtig meget glæde af det. Og så er det et sjovt detalje i en roman, at det får en betydning.

Liv virker lidt selvbiografisk. Om det er sandt, ved jeg jo ikke, men der er noget privat over dele af teksten. Næsten som om handlingen er hentet fra en dagbog og skrevet ind i en historie.

Jeg holder af din evne til at skrive meget, og også benytte gode spændingsgreb, som i din intro. Det viser at du kan. Men nu skal historien sættes fri, for der er sikkert planlagt mere end blot hendes gang på hærvejen og hvad hun har med. Du har sikkert en litterær rute og et tydeligt mål. Giv læseren en snert af det mål snart, så vi får en idé om hvor Liv skal hen, og hvad modstanden mod det er. Så skal læserne nok holde ved til du lukker og slukker.

Mikala

Hej Dorthe,

Det er interessant, det du her har forfatter. Du har et anslag, der giver læseren (eller i hvert fald mig) lyst til at vide mere - lige fra det første udbrud: Jeg vil ikke mere, til passagen hjemme hos Frederik, hvor tankerne hvirvler omkring og ord som trekant og intimvideo, giver læseren et indblik i noget tematisk, der jo i høj grad er oppe i tiden. Om det er selve temaet er jo for tidligt at vide. Romanens titel og de eferfølgende afsnit tyder på noget andet.
Jeg synes, du er kommet godt ind under huden på hovedpersonen. Hun fremstår levende og autentisk. Der er gode billeder - trappen der bliver til en rutschebane og fokuset på de røde sko virker også godt.
Jeg undrer mig til gengæld samtlige steder, hvor HP kommer med et pust - det er ikke helt klart for mig, hvad det betyder: er det en reel pusten, en udånding, et suk?
Jeg synes sprogligt, det fungerer godt - jeg har som indtryk af at målgruppen er alderssvarende med Liv (som jeg vurderer til at være i begyndelsen eller midten af tyverne?).
Der er nogle få stavefejl, så som heldigbis, og der er steder, hvor jeg ville stramme sproget lidt, hvis jeg skulle redigere, men det er for mig at se en proces, der hører til på et senere tidspunkt.
Håber du finder kritikken brugbar. Hvis ikke uddyber jeg gerne.
Mvh Brian

Hej Dorthe
Jeg fornemmer dit digt handler om en kamp imellem to mennesker, hvor den ene kæmper for at blive fri. Det er ihvertifald sådan jeg umiddelbart tolker dit digt.
Fin måde du opbygger digtet med Spind, spindet, kampen, kæmpes, og friheden til sidst med glæde og fri.
Vh. Jytte

Et smukt, sorgfyldt digt!
Kærlighed er en forunderlig ting.
Lyder til du stadig elsker din edderkop, men at I havde lidt problemer sammen.

Edderkopper er dog ikke så farlige, som vi alle går og tror - en edderkop er i virkeligheden et smukt, harmonisk insekt ☺️